Ny viden og mere tid til nogle andre ting

Så er 3 år på pædagog uddannelsen slut, og ja kan nu kalde min pædagog. ;-)
Det har været spændende, fusteret og vildt, men sikke en personlige udvikling det også har været.
Det kunne ikke være anderledes med alle de fantastiske mennesker som jeg har mødte gennem de år. GGGG både på goddt og ondt, med kærlig skub eller lidt mere end det, alt sammen med til at gøre mig til den jeg er i dag.
Kan kun sige jer alle tak.
Hilsen
Annette

Kattens også

Hej derude
jeg siger jeg bare, pas på hvem der hjælper jer ved computeren, hende den søde jeg kender og som helst vil være med ind over det hele, fandt på at trykke på del knappen.
godt der er noget der hedder tilbage på sådan en computer.
Nå det gik heldigvis godt.

Tanker om det underviste og de tanker jeg har i forhold til min praksis.

Noget af det der optager mig på arbejdet, er hvor vi ofte står i et dilemma ”se Carstens Petersens bog inklusionens pædagogik.2009. kap 4. s. 115” i forhold til at ekskluder en eller flere beboere, for at inkludere en anden beboer. Hvilken hensigt har jeg i ved disse handlinger og gør jeg det altid hensigtsmæssig, er den måde jeg gør det på etisk. vi arbejder ud fra Gentle Teaching, hvor vi arbejder ud fra den enkelte borger. Inklusion handler om at tilpasse rammerne så de passer til den enkelte og ikke til passe den enkelte ind i de rammer som er på f.eks. et bosted. Hvilken i sig selv kan blive et dilemma, da vores menneskesyn måske ikke er ens. Hvilke værdier og normer på lægger jeg andre i mit arbejde, både den jeg skal tage mig på den mest hensigtsmæssige måde, men også over for mine kollegaer.

Efteråret 2011har givet stof til eftertanke, ikke på grund af, at have handlet forkert i mit arbejde med mennesker. Men på grund af de tanker og metoder som er blevet synderlig gjort, små frø som er sået og at der er mulighed for at finde hjælp i bøger og lovgivningen.

Et at kan gå i dialog med sine kollegaer, på et mere professionelle måde om en problematik, gør at det er nemme ikke bliver for privat eller tage det privat ind.

Som alle i andre, har jeg haft en travl periode, men kom dog frem til fremlæggelsen den 21/12. syndetes selv det gik godt, men der er altid noget som kan gøres bedre. Hvor meget jeg får lagt ind af det jeg mangler, vides ikke i nu. Jeg har meget arbejde her mellem jul og nytår, da jeg skal have nogle fridage i forbindelse med min pædagogik opgave.
men jeg ønsker jer alle herinde en glædelig jul, samt et godt nytår.
Vi ses i det nye

Pædagogikkens syv forhold

Mandag i uge 50 v/Susanne

Åge Rokkjær, pædagogik – refleksion og faglighed. 2 udgave, 2009, Kap 4, Pædagogikkens syv forhold, s 114 til 165

Da der ikke er en form for pædagogik, men den studerende skal finde frem til måder og metoder, som gør at man får tilstrækkelig viden og faglig indsigt til at kunne begrunde sit valg i praksis. For at pædagogen kan planlægge sit samarbejde med andet personale, forældre og målgruppen. Skal man kunne indgå en dialog og en refleksion over egen praksis. Men også at give, sig tid til at lytte til andre.

De syv forhold som Rokkjær skriver om er:

1. Samfundssyn: der omhandler syn på, hvordan bl.a. de historiske, økonomiske, kulturelle, åndelige, erhvervsmæssige, juridiske og politiske forhold i samfundet danner rammer, vilkår og normer for dannelse i hjem, institution og skole.

2. Menneskesyn: der omhandler et syn på, hvordan mennesket natur, evner og anlæg, behov, værdier, interesser og meningsfyldthed, livskvalitetsforestillinger, problemer fremtræder og udvikler sig i den samfundskulturelle sammenhæng

3. Pædagogiske mål (dannelsesidealer): der omhandler de mål og perspektiver, man har med pædagogikken. Målene kan være samfundsbestemte, og de kan være bestemt af de værdier og opfattelser, man har. De pædagogiske mål vil typisk være f.eks. demokrati, frihed, ansvar, kreativitet, selvstændighed, samarbejde, fællesskaber, frigørelse M.M

4. Pædagogiske principper: der omhandler de grundlæggende udgangspunkter, man på forhånd har besluttet sig til at ville anvende i den pædagogiske praksis, f.eks. selvbestemmelse, selvregulering, selvforvaltning, meningsfuldhed, forholdet mellem gruppe og individ…….

5. Pædagogens rolle: der omhandler pædagogens opgaver, styring, forvaltning af rammer, pædagogens personlighed, problem –og selvforståelse, fagligt viden, samarbejde…..

6. Tilrettelæg: Der omhandler organisering, planlægning, ordninger, regler, rammefaktorer, møder…

7. Metoder: Der omhandler pædagogiske praksis og anvendelse af aktiviteter og midler mod indfrielse af målene. (i en fremstilling kan man med fordel benytte sig af at komme med eksempler ud fra målgruppe).

8. Evaluering: der skal reflektere, om der er sammenhæng mellem teori og praksis. Evaluering skal derudover sikre opdatering af de syv forhold og indbyrdes sammenhæng. ( er det, det)

Rokkjær skriver at der skal være en sammenhæng mellem disse syv forhold, før man kan tale om en egentlig pædagogik.

Der er mulighed for at undersøge de forskellige forhold ved at synliggøre dem med spørgsmål som f.eks.

- Er der sammenhæng mellem de pædagogiske mål og metoder?

- Er der sammenhæng mellem de pædagogiske mål og samfundssyn?

- Er der sammenhæng mellem samfundssyn og pædagogens rolle?

Der er rigtig meget som er godt beskrevet i bogen, samt forskellige teori og deres ophavs mand og kvinder

Hej
Som alle i andre ved er julen over os, dejligt.
Så et lille suk, men men mine indlæg kommer lige pludselige.

Øv Øv

Skæbne ville at jeg her i weekenden måtte ligge mig syg, både fra arbejde, men også min læsning til mandag, min opgave i gruppe har jeg prøvet at skimte. men jeg har ikke kunne læse, selv med briller på. da mine øjne har kløet så jeg har være ved at krasse dem ud. nå men rød og hævet er de, lidt pænere her til aften, efter jeg fik fat i øjendråber. så jeg ser lyst på livet igen og håber ikke i tror jeg har stor tudet hele weekenden.
kan være det er allergi over for julen

uge 48 Undersøges spørgsmål fra Lisbeth

Undersøges spørgsmål fra Lisbeth

Hvad er serialitet? A være et nr. i rækken, tro ikke du er noget, det barn som indordne sig og vil ikke give pædagoger problemer, men vil få problemer med sig selv.

Hvad er det modsatte? Er at insisterer på retten på at være anderledes og til at vælge anderledes end andre.

Hvad betyder institutionalisering? Børns liv indrammes og opdeles af regler, kontrol, bedømmelse, skemaer og sanktioner. Børn vil i større grad være sig selv, være anderledes, bestemme selv.

Konsekvenser? Er at være som andre og gøre som andre. Men også fællesskabet i familie og nær området/samfund vil blive svækket.

Fordele og ulemper? Fordelen kan være at børn bliver mere stærke psykisk og selvstændige, så der ikke er brug for andre, men også egoistisk. Ulempen kan være dem som ikke er psykisk stærke, bliver sårbare, bange og alene, da andre har nok i deres.

Uge 48 Kritisk læsning

Kritisk læsning

Om teksten

Hvilket problem forsøger teksten at svare på? Erik Sigsgaard analyser barnes betingelser, for at kan være sig selv, børns liv i daginstitutioner, sammen med andre børn og voksen. Ud fra barneperspektiv

Hvorfor er denne tekst blevet skrevet ---- formål? en øjenåbner, ved at vi alle skal være opmærksomme på hvad vi gør over for børn, hvilken voksen vil der komme ud af det?

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten----- hvad er fokus? Hovedsynspunktet er at pædagoger og andre voksen, skal være mere opmærksom på hvad det er vi gør over for og i mod børn, som er i institutioner.

Hvad er tekstens nøgleord? Erik bruger ord i teksten som, Tvangsanbringelse, skal, et nr. i rækken.

Hvordan er der argumenteret for påstandene – hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sit mål? Erik bruger mange fortællinger komme ud med det han mener, det med at han skriver i et af dem, at hvis man skal være sød hjemme ved mormor, ja så må det komme til udtryk i børnehaven ved at sparke, bide og slå.

Om forfatter og målgruppe

Hvad er forfatterens baggrund? Erik var VS som folketingsmand.

Pædagog, seminarielærer, forsker, tidl. politiker, forfatter og foredragsholder

Erik Sigsgaard er en anerkendte forskere indenfor pædagogik og institutionsområderne. Han har stået for forskning, han har skrevet en lang række artikler og bøger, "Om børn og deres virkelighed" (1979), "Gode venner" (1983), "Det åbne og det lukkede" (1984), "Børn og institutioner" (2001) og "Skældud" (2002).
Erik Sigsgaards to største forskningsprojekter er "Grænser eller ej" (1991-98) og "Skældud"

(Sanktionsprojektet 1994-2002). Han er idag medarbejder ved Center for Institutionsforskning på Højvangseminariet i Glostrup.
Inden tiden på Lærerhøjskolen var han seminarielærer på Albertslund Børnehaveseminarium, der senere blev lagt sammen med Seminariet på Amager og blev til Højvangseminariet. Oprindelig er han læreruddannet og har en pædagogisk akademisk uddannelse som cand.pæd. Han er forsket ved DPU.
Erik Sigsgaards er en efterspurgte foredrag tager udgangspunkt i egen forskning, bøger og artikler, og foredragene kan tilpasses til de enkelte forespørgsler, så man får den helt rigtige præsentation. Erik Sigsgaards foredrag trækker typisk fulde huse landet rundt.

http://www.athenas.dk/fdh_sigsgaarderik.htm

Hvor har den været bragt? Fællesskab i forskellighed af Carsten Schou Ulla Liberg

Frank Bylov, Dansk pædagogisk Tidsskrift

Om min egen holdning

Hvad finder du positivt? Dejligt at læse og der er eksempler fra praksis, så det er, letter at huske.

Erik Sigsgaard er nok en af de forfatter som jeg vil læse igen efter studiet, og skulle der komme et foredrag, vil jeg se om jeg kan komme ind og høre han også