hej alle ;-)
ja så har jeg tid til at læse lidt hvordan i andre har haft det op til aflevering af opgaven, fik lige sommerfugle i maven..... da jeg læste at en havde underskrevet opgaven, for det har jeg ikke gjort. Men jeg spurgte om der var nået jeg skulle underskrive på og fik at vide at det var der ikke.... håber nu det er helt rigtig. har fået ringet og der er styr på det, pua ha der svedte jeg lidt
Er kommet i tanke om at jeg ikke fik skrevet om fordele og ulemper ved at interview mennesker jeg kender, kan kun sige både og. men jeg skal være mere skarp i mine spørgsmål.... men for mig, var det ok og lærerigt. så ved jeg hvad jeg måske skal gøre anderledes næste gang.
Glæder mig til at se jeres milde ansigter på mandag.
hilsen
Annette
onsdag den 27. oktober 2010
tirsdag den 19. oktober 2010
Interviw med pædagogen
Så er den på plads og gennem ført, på grund af hendes ferie, kom den skriftlige, sikke en forskel der er på det på det. fagsproget skinner meget igennem ved pædagogen, end ergoterapeutens so er i tale sprog.
Tværfagligt
det er da utroligt, så meget jeg gør på arbejdspladsen, som jeg ikke tænker som tværprofessionelt ;-) jeg gør det bare.... dejligt at blive mere bevist om dette.
mandag den 11. oktober 2010
arbejdsweekend
Efter at havde været på jobbet det meste af weekenden, aften lørdag, morgen søndag og så var der sygdom, så jeg var der lige om natten søndag. har fået en dejlig søvn her i dag og er ved at se lidt på Socialpædagogisk Regelsamling. er en udmærket bog og så får jeg sat lidt på plads.
kan alle i dejlig mennesker have en god uge.
kram
annette
kan alle i dejlig mennesker have en god uge.
kram
annette
lørdag den 9. oktober 2010
svar til spørgsmål om Irene d.4/10/2010
Svar på spørgsmål om Irene, til Susanne i Pæd. D.4.10.2010.
1. Lave en liste over de tværprofessionelle parter som er relevante at inddrage i arbejdet med casen?
Svar: pædagoger, sagsbehandler, hjemmevejleder, læge og psykolog.
2. Hvad ved du om dem rolle, som andre professionelle spiller/kan spile for Irene og hendes familie?
Hjemmevejlederen indtager en støttende rolle og hjælper moren med at kan overskue de daglige gøremål, så som at komme op om morgen, blive vasket, læse lektier, lave mad. Alt efter hvad de den dag. Hvis moren kan og har overskud er lidt mere tid til at hjemmehosseren kan have en dialog med de enkelte om hvad der optaget deres tanker.
3. Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan for Irene og hendes familie?
4. Ved at moren er sygemeldt og har det måske svært ved at tage sig af sig selv, gøre at hun muligvis ikke kan bevare overblikket. Dette kan skabe usikkerhed ved børnene, derved kan usikkerhed og uro blive dagligdag for dem. De kan have tanker om hvad der sker kan i dag. Irene som har ADHD kan have svært ved at finde ro og derved kan blive mere og mere urolig, hun driller sine søskende og de svare igen ved at blive irriteret på hende. Da de ikke har samme far, har det måske en indflydelse på deres sammenhold, hvem ved om der er jalousi, da de på dette område ikke er ligestillet.
Da moren har fundet sig en ny mand. Hvilket i sig selv er godt. Men da hun glemmer sine børn, vi dette have indflydelse på børnene da de måske føler sig overset i forvejen.
Faren har svært ved at se andet end sine egen behov eller han ignorere da han måske ikke ved hvordan han skal håndtere dem. Irene er muligvis den der bestemmer hjemme hos faren, hun får lov til at se fjernsyn og spise det slik hun vil, derved er der ro for hende og faren kan gå ud og glemme hende i flere timer. Aftensmad glemmer han også ind i mellem, men da hun er mæt af slik, ser Irene det måske ikke som et problem. Det kunne tænke sig ved hun nu er begyndt at være ofte ved faren, er for at komme hjemme fra. Der er meget uro og larm, morende har fået en ny kæreste og hendes søskende har måske også nok i deres, den yngste af hendes større søskende er 5 år ældre, der er nok en vennekreds som de er sammen med.
1. Lave en liste over de tværprofessionelle parter som er relevante at inddrage i arbejdet med casen?
Svar: pædagoger, sagsbehandler, hjemmevejleder, læge og psykolog.
2. Hvad ved du om dem rolle, som andre professionelle spiller/kan spile for Irene og hendes familie?
Hjemmevejlederen indtager en støttende rolle og hjælper moren med at kan overskue de daglige gøremål, så som at komme op om morgen, blive vasket, læse lektier, lave mad. Alt efter hvad de den dag. Hvis moren kan og har overskud er lidt mere tid til at hjemmehosseren kan have en dialog med de enkelte om hvad der optaget deres tanker.
3. Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan for Irene og hendes familie?
4. Ved at moren er sygemeldt og har det måske svært ved at tage sig af sig selv, gøre at hun muligvis ikke kan bevare overblikket. Dette kan skabe usikkerhed ved børnene, derved kan usikkerhed og uro blive dagligdag for dem. De kan have tanker om hvad der sker kan i dag. Irene som har ADHD kan have svært ved at finde ro og derved kan blive mere og mere urolig, hun driller sine søskende og de svare igen ved at blive irriteret på hende. Da de ikke har samme far, har det måske en indflydelse på deres sammenhold, hvem ved om der er jalousi, da de på dette område ikke er ligestillet.
Da moren har fundet sig en ny mand. Hvilket i sig selv er godt. Men da hun glemmer sine børn, vi dette have indflydelse på børnene da de måske føler sig overset i forvejen.
Faren har svært ved at se andet end sine egen behov eller han ignorere da han måske ikke ved hvordan han skal håndtere dem. Irene er muligvis den der bestemmer hjemme hos faren, hun får lov til at se fjernsyn og spise det slik hun vil, derved er der ro for hende og faren kan gå ud og glemme hende i flere timer. Aftensmad glemmer han også ind i mellem, men da hun er mæt af slik, ser Irene det måske ikke som et problem. Det kunne tænke sig ved hun nu er begyndt at være ofte ved faren, er for at komme hjemme fra. Der er meget uro og larm, morende har fået en ny kæreste og hendes søskende har måske også nok i deres, den yngste af hendes større søskende er 5 år ældre, der er nok en vennekreds som de er sammen med.
fredag den 8. oktober 2010
problemformulering Hurra!!!!
problemformulering
Hvordan kan pædagoger og ergoterapeuter, i det tvær professionelle samarbejde fremme trivslen, hos mennesker med funktion nedsættelse?
Hvordan kan pædagoger og ergoterapeuter, i det tvær professionelle samarbejde fremme trivslen, hos mennesker med funktion nedsættelse?
mandag den 4. oktober 2010
Interview med Ergoterapeuten
I dag har jeg været ude og interiew en ergoterapeut. det forgik på hendes kontor og efter hvad jeg syndtes, gik det meget godt. vi blev ikke forstyret af andre som kom forbi eller af telefonen somringet. dette kunne nemt havde sket da døren altid er åben.
Efter interiewetsnakket vi lidt løst og fast og hun slutte af med at sige, at jeg er velkommen til at henvende mig igen, hvis jeg kom i tanke om nået som jeg mangler i min opgave.
så det har været en dejlig dag
Efter interiewetsnakket vi lidt løst og fast og hun slutte af med at sige, at jeg er velkommen til at henvende mig igen, hvis jeg kom i tanke om nået som jeg mangler i min opgave.
så det har været en dejlig dag
søndag den 3. oktober 2010
Spørgsmål til en pædagog d. ? 2010
her er nogle af de spørgsmål, som ligger i rugekassen.
Spørgsmål til en pædagog d. ? 2010
1. Hvordan er det at være pædagog på en institution for udviklingshæmmet voksen?
2. Hvor ofte har du brug for at arbejde tværprofessionel og hvilke professioner sammen arbejder du med?
3. Hvordan bruger i ergoterapeuten i det daglige? hvilke muligheder er der, for rådgivende og vejledningen i eks. kørestole, senge?
4. Hvordan griber i en problematik eks. sidde sår an?
5. Hvordan bliver det bestemt at det er brug for en ergoterapeut. Henvender i selv eller skal der andre til at vurderer det
6. Hvordan er tilliden og respekten i det tværprofessionelle samarbejde?
Spørgsmål til en pædagog d. ? 2010
1. Hvordan er det at være pædagog på en institution for udviklingshæmmet voksen?
2. Hvor ofte har du brug for at arbejde tværprofessionel og hvilke professioner sammen arbejder du med?
3. Hvordan bruger i ergoterapeuten i det daglige? hvilke muligheder er der, for rådgivende og vejledningen i eks. kørestole, senge?
4. Hvordan griber i en problematik eks. sidde sår an?
5. Hvordan bliver det bestemt at det er brug for en ergoterapeut. Henvender i selv eller skal der andre til at vurderer det
6. Hvordan er tilliden og respekten i det tværprofessionelle samarbejde?
Spørgsmål til ergoterapeuten d. 4/10/2010
Med disse spørgsmål, håber jeg at få svar på hvordan det tværprofesselle sammenarbejde er på en institution for udviklingshæmmet voksen.
Spørgsmål til ergoterapeuten d. 4/10/2010
1. Hvad gør og er en ergoterapeut?
2. Hvor mange år har du været ergoterapeut og hvordan har udviklingen været gennem årene?
3. Hvad syntes om at arbejde tvær professionelle, hvilken andre professioner arbejder du sammen med. Er der faggrupper/person som du kan vende en problematik med?
4. Hvordan oplever du fordele/ulemper ved det tværprofessionelle samarbejde og hvilken dilemmaer kan der opstå?
5. Hvad kan de største udfordringer være, i det tværprofessionelle samarbejde. Hvor stor betydning har det for dig, med tillid og respekt?
6. Hvordan bedømmer du, når en person henvender sig for at få vejledning i en givent sitiution, eks. Sidde sår?
7. Hvordan er det at have et kendskab til de borgere, som har brug for din hjælp. Er det en fordel, da du derved kender det hele menneske og ikke kun det problem som du skal afhjælpe. Har det indflydelse på dit samarbejde med bostedet hvis de er af en anden mening?
8. Hvordan er rutinen, når der er brug for hjælpemidler og skal der søges om disse, hvis… hvem bliver så involveret eller er det nået du tager stilling til?
9. Hvordan med tavshedspligt i det tværprofessionelle samarbejde og har du sammenarbejde med nogle uden for institutionen?
10. Hvad med vider uddannelse og kursus, er det nået du har mulighed for at deltage i?
Spørgsmål til ergoterapeuten d. 4/10/2010
1. Hvad gør og er en ergoterapeut?
2. Hvor mange år har du været ergoterapeut og hvordan har udviklingen været gennem årene?
3. Hvad syntes om at arbejde tvær professionelle, hvilken andre professioner arbejder du sammen med. Er der faggrupper/person som du kan vende en problematik med?
4. Hvordan oplever du fordele/ulemper ved det tværprofessionelle samarbejde og hvilken dilemmaer kan der opstå?
5. Hvad kan de største udfordringer være, i det tværprofessionelle samarbejde. Hvor stor betydning har det for dig, med tillid og respekt?
6. Hvordan bedømmer du, når en person henvender sig for at få vejledning i en givent sitiution, eks. Sidde sår?
7. Hvordan er det at have et kendskab til de borgere, som har brug for din hjælp. Er det en fordel, da du derved kender det hele menneske og ikke kun det problem som du skal afhjælpe. Har det indflydelse på dit samarbejde med bostedet hvis de er af en anden mening?
8. Hvordan er rutinen, når der er brug for hjælpemidler og skal der søges om disse, hvis… hvem bliver så involveret eller er det nået du tager stilling til?
9. Hvordan med tavshedspligt i det tværprofessionelle samarbejde og har du sammenarbejde med nogle uden for institutionen?
10. Hvad med vider uddannelse og kursus, er det nået du har mulighed for at deltage i?
tirsdag den 28. september 2010
Sidder og holder ferie på Fyn ;-) mine spørgsmål kommer når jeg er hjemme igen.
glæder mig til at se jeg alle på skolen igen.
så nu har jeg fundet en kompetenceprofil på ergoterapeut. den bliver rettet til og gennem læst.
http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/FUNKTIONSBESKRIVELSER/kompetenceprofil_nyuddannede.pdf
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121015
glæder mig til at se jeg alle på skolen igen.
så nu har jeg fundet en kompetenceprofil på ergoterapeut. den bliver rettet til og gennem læst.
http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/FUNKTIONSBESKRIVELSER/kompetenceprofil_nyuddannede.pdf
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121015
onsdag den 22. september 2010
Tværprofessionelt samarbejde:Spørgsmål i bogen, Den tværprofessionelle praktiker af Andy Højholdt
Af: Carsten. N, Annette. J og Dorte.
Spørgsmål. Side 63.
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis.?
1. betydningen af dagens, omskifteligheden, for børn og unge i de sociale arenaer, giver dem mulighed for en bred udvikling og en masse muligheder for nye udfoldelser. Fordi de i løbet af dagen, skal forholde sig til nye sociale arenaer, med hver deres regler og normer i forskellige kulturer. Derfor vil betydningen for disse forskellige arenaer spille en stor rolle for børnene og de unge her lærer de at navigere ud fra de krav og forventninger der stilles til dem i løbet af dagen.
Men derfor kræves, der også, at vi som professionel har en viden om børn og unges selvstændighed og om ud fra hvad de kan både fysisk og psykisk.
2. En opsplittet barndom og ungdom er nødvendigvis ikke en dårlig ting da børn og unge i dag er selvstændige individer og gode til at markere deres selvstændigheden i de forskellige sociale arenaer men det er en nødvendighed at de professionelle til rette lægger hverdagen ud fra de enkelte behov med at de udvikler sig.
3. Denne viden kan kun opnås ved at vi som professionelle samarbejder på tværs og er modtagelige over for den viden som barnet eller den unge har oplevet, i løbet af dagen Igennem den tværprofessionelle dialog.
4. Ved at man sikre børn og de unge så de bliver betragtet fordomsfrit ved at lade dem starte på en frisk igennem hverdagen forskellige sociale arenaer.
Spørgsmål. Side 69.
1. Børn og unge, der bevidst vælger en tøjstil, med store hættetrøjer og hængerøvs-bukser, med anstødene påtryk, opleves tit af andre, bare ved synet af denne tøjstil, som ikke socialt integreret og afvigende.
2. Den betydning det har for nogle professionelle, er hvilke briller der bliver set med på den pågældende unge. Nogle vil kun se det ydre af individet og ikke det indre. Det vil sige, at en ung som er klædt som ovenstående vil ofte blive stigmatiseret pga. tøjstil.
Eksempelvis kunne man, i skolen tilrettelægge et forløb eller tema, hvor man kommer omkring tøjet, og undersøger hvilken signaler og identitet det skaber omkring en person. Dette kunne tilrettelægges i samarbejde, eksempelvis pædagoger i dag- og døgninstitutioner.
Spørgsmål side 74.
1. De mekanismer der spiller ind hos børn og de unge som fører til at de ikke bliver integreret sociale, kan være påvirkninger fra familien, venner, fritids interesser, de forskellige social arenaer børnene og de unge befinder sig i.
2. Det er vigtigt, at de marginale grupper ikke bliver glemt, og bliver en del af daglig dagens sociale fællesskaber, så dette ikke bliver synligt gjort ved, at de ikke bliver eller føler sig ekskluderet.
3. dette kan eks gøres ved at skabe nogle nye relationer, eks. Ved at danne nye grupper, kan man blive nødt til at danne nye relationer til mennesker, som man normalt ikke taler med. Man kunne også etablere kontakt til familiemedlemmer som måske ikke har snakket særlig meget med osv. osv.
Af: Carsten. N, Annette. J og Dorte.
Spørgsmål. Side 63.
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis.?
1. betydningen af dagens, omskifteligheden, for børn og unge i de sociale arenaer, giver dem mulighed for en bred udvikling og en masse muligheder for nye udfoldelser. Fordi de i løbet af dagen, skal forholde sig til nye sociale arenaer, med hver deres regler og normer i forskellige kulturer. Derfor vil betydningen for disse forskellige arenaer spille en stor rolle for børnene og de unge her lærer de at navigere ud fra de krav og forventninger der stilles til dem i løbet af dagen.
Men derfor kræves, der også, at vi som professionel har en viden om børn og unges selvstændighed og om ud fra hvad de kan både fysisk og psykisk.
2. En opsplittet barndom og ungdom er nødvendigvis ikke en dårlig ting da børn og unge i dag er selvstændige individer og gode til at markere deres selvstændigheden i de forskellige sociale arenaer men det er en nødvendighed at de professionelle til rette lægger hverdagen ud fra de enkelte behov med at de udvikler sig.
3. Denne viden kan kun opnås ved at vi som professionelle samarbejder på tværs og er modtagelige over for den viden som barnet eller den unge har oplevet, i løbet af dagen Igennem den tværprofessionelle dialog.
4. Ved at man sikre børn og de unge så de bliver betragtet fordomsfrit ved at lade dem starte på en frisk igennem hverdagen forskellige sociale arenaer.
Spørgsmål. Side 69.
1. Børn og unge, der bevidst vælger en tøjstil, med store hættetrøjer og hængerøvs-bukser, med anstødene påtryk, opleves tit af andre, bare ved synet af denne tøjstil, som ikke socialt integreret og afvigende.
2. Den betydning det har for nogle professionelle, er hvilke briller der bliver set med på den pågældende unge. Nogle vil kun se det ydre af individet og ikke det indre. Det vil sige, at en ung som er klædt som ovenstående vil ofte blive stigmatiseret pga. tøjstil.
Eksempelvis kunne man, i skolen tilrettelægge et forløb eller tema, hvor man kommer omkring tøjet, og undersøger hvilken signaler og identitet det skaber omkring en person. Dette kunne tilrettelægges i samarbejde, eksempelvis pædagoger i dag- og døgninstitutioner.
Spørgsmål side 74.
1. De mekanismer der spiller ind hos børn og de unge som fører til at de ikke bliver integreret sociale, kan være påvirkninger fra familien, venner, fritids interesser, de forskellige social arenaer børnene og de unge befinder sig i.
2. Det er vigtigt, at de marginale grupper ikke bliver glemt, og bliver en del af daglig dagens sociale fællesskaber, så dette ikke bliver synligt gjort ved, at de ikke bliver eller føler sig ekskluderet.
3. dette kan eks gøres ved at skabe nogle nye relationer, eks. Ved at danne nye grupper, kan man blive nødt til at danne nye relationer til mennesker, som man normalt ikke taler med. Man kunne også etablere kontakt til familiemedlemmer som måske ikke har snakket særlig meget med osv. osv.
søndag den 19. september 2010
Case: Vivi
Vivi.
Vivi som er kørestols bruger, har fået et åben tryk sår på venstre balle. Vivi kan forflytte sig lidt i stolen, men ikke ret meget. For at forbygge dette har der i hele forløbet været en dialog med sygeplejerske. Efter at havde prøvet flere forskellige metoder, som skulle afhjælpe dette åbne sår, som bland andet stød plaster. Men dette ikke har gjort problemer minder. Men det har nu udviklet sig til et større tryk sår. Sygeplejersken har lavet en aftale med vores ergoterapeut og hun ville se på hendes kørestol. Der kunne måske gøres noget ved den, som ville være til stor hjælp.
Aftalen bliver lavet fra bostedet og sygeplejerske har informeret ergoterapeut.
I den mellem liggende tid, vil hun komme hen og hvile, for at tryk såret kan få luft og hvile. Dette tiltag er under protester fra Vivi, da hun forbinder det med at komme i seng om dagen er en straf. Men sover hurtig når hun tro’er vi er gået.
Så magtmisbrug og omsorgsvigt er begge i spil, alt efter hvem der ser på det.
Hun er 78 år og har boet det meste af sit liv på institution og er udviklingshæmmet.
Fag personer i case.
Ergoterapeut.
Sygeplejerske.
Pædagoger.
Loven.
Vivi som er kørestols bruger, har fået et åben tryk sår på venstre balle. Vivi kan forflytte sig lidt i stolen, men ikke ret meget. For at forbygge dette har der i hele forløbet været en dialog med sygeplejerske. Efter at havde prøvet flere forskellige metoder, som skulle afhjælpe dette åbne sår, som bland andet stød plaster. Men dette ikke har gjort problemer minder. Men det har nu udviklet sig til et større tryk sår. Sygeplejersken har lavet en aftale med vores ergoterapeut og hun ville se på hendes kørestol. Der kunne måske gøres noget ved den, som ville være til stor hjælp.
Aftalen bliver lavet fra bostedet og sygeplejerske har informeret ergoterapeut.
I den mellem liggende tid, vil hun komme hen og hvile, for at tryk såret kan få luft og hvile. Dette tiltag er under protester fra Vivi, da hun forbinder det med at komme i seng om dagen er en straf. Men sover hurtig når hun tro’er vi er gået.
Så magtmisbrug og omsorgsvigt er begge i spil, alt efter hvem der ser på det.
Hun er 78 år og har boet det meste af sit liv på institution og er udviklingshæmmet.
Fag personer i case.
Ergoterapeut.
Sygeplejerske.
Pædagoger.
Loven.
case ny
Jer er ved at arbejde på en ny case, som er en problemstilling vi har lige nu på bosteder. Den kommer lige om en dag eller to ;-)
I denne case har jeg valgt at inddrage en er ergoterapeut,da de har en stor endsigt i hvad der kan gøres for at fremme trivlsen for tryksår ikke udvikler sig. Hvilken hjælpemiddeler som er tilrådighed og om der skal søges noget hjem.
jeg har spurgt om hun vil give et interviw. dette ville hun meget gerne og vi skal aftale nærmer om tidspunktet.
I denne case har jeg valgt at inddrage en er ergoterapeut,da de har en stor endsigt i hvad der kan gøres for at fremme trivlsen for tryksår ikke udvikler sig. Hvilken hjælpemiddeler som er tilrådighed og om der skal søges noget hjem.
jeg har spurgt om hun vil give et interviw. dette ville hun meget gerne og vi skal aftale nærmer om tidspunktet.
problemformulering i forhold til Vivi
En mulig problemformulering.
Hvordan fremmer vi sammen Vivi's trivsel og arbejder forbyggende i forhold til hendes ligge sår?????
Hvordan fremmer vi sammen Vivi's trivsel og arbejder forbyggende i forhold til hendes ligge sår?????
mandag den 30. august 2010
Case: Hans
Hans
Pædagoger på blå stue har en dialog om Hans. Hans er 38 år og udviklingshæmmet, Han har ikke noget sprog, er mobil og går ved støtte af en person eller rollator.
Hans har tabt sig meget og er undervægtig, grunden er at han fejlsynker og kaster meget op. Ved at han fejlsynker, har han lungebetændelse ca. en gang i måneden, der er der blevet aftalt med lægen, at han skal have gastronomi sonde. Hans forældre giver deres samtykke, mod at der bliver lovet at han stadig må får noget at spise. Der skal siges at Hans er meget glad for mad.
Efter Hans har haft gastronomi sonde i to år og han stadig har mange lungebetændelser. Bestemmer lægen nu at hans ikke må få noget oral og kun må få børste tænder.
Dette er imod hans forældre ønske og flere af pædagogerne mener det vil forringe hans livsværdier.
Hans har efter et år, stadig mange lungebetændelser. Hans har i sine urolige perioder spis jord, pus fra væge, hår både sit egen og andres, blade eller hvad han ellers lige kan finde.
Personer og loven som er i spil:
Tandlægen påtaler at han har dannet mere tandsten end ellers, da han ikke får made oralt.
Der har været en diætist, angået hans mad.
Sygeplejerske ang. Mad og kontakt til lægen.
Lægen.
Pædagoger.
Serviceloven
Faglig begrundelse: at se på hvordan to fag områder kan komme i spil, lægen som ser det ud fra sygdom og om den påvirker at overlevede, og pædagoger som ser ud fra hvad livsværdier er for det enkelte menneske.
Hvorfor jeg syntes den er interessent: Det er den dilemma som er at have kendskab til en person, som en læge ikke kender. Men det er lægen som har den størst bestemmelse over for dette menneske.
Pædagoger på blå stue har en dialog om Hans. Hans er 38 år og udviklingshæmmet, Han har ikke noget sprog, er mobil og går ved støtte af en person eller rollator.
Hans har tabt sig meget og er undervægtig, grunden er at han fejlsynker og kaster meget op. Ved at han fejlsynker, har han lungebetændelse ca. en gang i måneden, der er der blevet aftalt med lægen, at han skal have gastronomi sonde. Hans forældre giver deres samtykke, mod at der bliver lovet at han stadig må får noget at spise. Der skal siges at Hans er meget glad for mad.
Efter Hans har haft gastronomi sonde i to år og han stadig har mange lungebetændelser. Bestemmer lægen nu at hans ikke må få noget oral og kun må få børste tænder.
Dette er imod hans forældre ønske og flere af pædagogerne mener det vil forringe hans livsværdier.
Hans har efter et år, stadig mange lungebetændelser. Hans har i sine urolige perioder spis jord, pus fra væge, hår både sit egen og andres, blade eller hvad han ellers lige kan finde.
Personer og loven som er i spil:
Tandlægen påtaler at han har dannet mere tandsten end ellers, da han ikke får made oralt.
Der har været en diætist, angået hans mad.
Sygeplejerske ang. Mad og kontakt til lægen.
Lægen.
Pædagoger.
Serviceloven
Faglig begrundelse: at se på hvordan to fag områder kan komme i spil, lægen som ser det ud fra sygdom og om den påvirker at overlevede, og pædagoger som ser ud fra hvad livsværdier er for det enkelte menneske.
Hvorfor jeg syntes den er interessent: Det er den dilemma som er at have kendskab til en person, som en læge ikke kender. Men det er lægen som har den størst bestemmelse over for dette menneske.
En dejlig tid
Så er sommeren forbi og skolen startet igen. har i nu ikke mødt ret mange af jer, men det ser jeg frem til.
i uge 34, var jeg på ferie med ham jeg er kontakt person for, en dejlig tur og jeg håber at den har været med til at genskabe den tillid han havde til mig, før jeg kom på skole.
læsestof... ja det er der nok af nu ;-)
har laget et forslag til en case, men der kommer nok en mer.
i uge 34, var jeg på ferie med ham jeg er kontakt person for, en dejlig tur og jeg håber at den har været med til at genskabe den tillid han havde til mig, før jeg kom på skole.
læsestof... ja det er der nok af nu ;-)
har laget et forslag til en case, men der kommer nok en mer.
søndag den 25. juli 2010
sommervarmen
se mig om efter lidt sommer læsning, men ak der er ikke kommet nogle litraturliste. kunne nu godt have tænkt mig lidt let læsestof ;-)
god sommer
god sommer
torsdag den 20. maj 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)