tirsdag den 12. april 2011

Hjernen

Først føler vi - siden tænker vi af Susanne Freltofte & Viggo Petersen
I går havde vi en gæstelæger som hedder Dorthe Solbjer. hun fortalte om hjernen og hvordan den er opbygget. I
"
Blok 1 som også bliver kaldt Portneren, har den funktion at styrer overlevelse, følelser og opmærksomhedsstyring.

Blok 2 også kaldt Produktionen. skaber oplevelser af virkeligheden.

Blok 3 som er Direktøren. bestemmer hvad virkeligheden skal bruges til."


Jeg har fundet i min leden efter et billedet af en hjerne, fundet denne som inderholder tekst også, så den er lånt og jeg lægger et link til siden.






http://www.hjernekassen.dk/default.asp?PageID=1620

mandag den 11. april 2011

Ny start SKB

Ny start SKB
Da alt det vi havde lavet i forhold til vore SKB opgave ikke var rigtig, er vi nu i gang med at lave en helt ny. Vi har nu fokus på pædagogens kropslighed, og hvordan dette påvirker brugergruppen.
Vi har været på en institution for, at videoobserveret en bruger. Brugeren er en mand på 37 år med funktionsnedsættelse. Han kan gå og løbe lidt, trods det at han er delvis lammet i venster side. Vi mødte ham på hans dagtilbudssted, hvor vi spillede fodbold med ham. Han er vokset op med leg, og har forståelsen for at lege. Han kan lege tik og tagfat, og vil gene leg med sine dukker Anne og Lotte. Men allerhelst vil han gerne spille fodbold. Da vi mødte Rasmus var han meget imødekommende, og glad. Vi spurgte om han ville spille bold med os, og det ville han meget gerne. Vi løb alle glade rundt i gården og spillede bold. Vi kom med positive tilråb, og jublede når der blev scoret mål. Målene var vores ben. Vi stod med spredte ben og arme. Vi var også ned at stå på alle fire, så Rasmus fik et nyt og alternativt mål. Rasmus fandt hurtigt en ny ven i Carsten, som han ikke havde mødt før. Han var interessant, og skulle helst være "mål". Rasmus søgte Carsten, og prøvede at danne relation gennem boldspillet.
Rasmus har sit eget tempo og sin egen måde at lære på, og sine særlige evner og kompetencer. Dem fandt han frem i samspillet med os, ude på gårdspladsen. Han er båret af en glædelig og sanselig lyst hvor det at deltagelsen, er et mål i sig selv.
Rasmus er født nysggerig og social. Det ses på den måde han tilegner sig viden på. Rasmus er meget optager af at imitere mennesker i sin omverden, og er motiveret til at komme til at mestre de samme færdigheder.
Ved at vi kommer og leger med Rasmus, kommer han i centrum og får mulighed for at udfolde sig og vise hvad han kan. Gennem legen lærer han at bruge sit personlige kropssprog. Ved at vi bruger vores kropslighed når vi spiller bold, render rundt og laver fjollede mål, giver vi Rasmus mulighed for at imitere os og vi får mulighed for at indrage brugen af viden, og få ny viden. Det var tydeligt at se de forskellige tilgange vi havde til boldspillet. Vi har forskellige baggrunde for det at spille bold, og det ses i udfoldelsen og kreativiteten i spillet. Nogen er mere generte og tilbageholden, hvor andre fjoller rundt og bruger sin kropslighed mere. Den erfaring og tilgang vi har til boldspillet, afspejler sig i kreativiteten omkring hvordan vi påvirker brugeren. Det kan i tilfælde være bedst at arbejde ud fra det pædagogen brænder for, og har erfaring i, og som kan smitte af på brugeren. Det nytter ikke at man skal stå på rulleskøjter, hvis man slet ikke kan, eller aldrig har prøvet det. Det eneste de lærer, er hvad man ikke kan. Men på den anden side kunne det også være, brugeren havde en færdighed inden for området, som vi kan lære af.

Vi har valgt at skrive om de æstetiske læreprocesser da vi mener, denne teori passer i forholdt til den fundamentale udvikling og læring for Rasmus og os.

Hvad er æstetik?

Æstetik betyder fornemmelse, sans, følelse eller sanseperception. Det foregår gennem erkendelse af sansemæssig oplevelse. Man kan siges, at æstetik er den kundskab, man får gennem sanserne.

Hvad er æstetisk læreproces?

Den æstetiske læreproces indeholder en særlig form for erkendels, hvor følelse og fornuft, krop og intellekt, udgør de indbyrdes forbundne dele. Den æstetiske læreproces igangsættes ved en sanse påvirknin. Dvs. at brugeren modtager indtryk i form at duft, smag, billeder, berøring af fx en bold m.m., eller skaber nogle udtryk fx. i leg, en tegning, et dramastykke m.m. For at ind/udtrykkene skal have en virkning, må de bearbejdes individuelt. Bearbejdningen eller perceptionen skaber en særlig oplevelse.

Da den æstetiske oplevelse sker i andre dele af menneskets erkendeområde, kan den være svær at udtrykke i ord og manifesteres derfor ofte i følelser og fornemmelser. Oplevelsen fører over i en æstetisk erkendelse ( eller refleksion), dvs. brugeren har lært noget om sine egne følelser, har lært at udtrykke sig (fx. gennem boldspil) eller har lært at bruge sit personlige kropssprog.

Som pædagog kan man se den æstetiske virksomhed, som et fundamentalt grundlag for, at brugeren kan udvikle sig og lære. Gennem æstetisk virksomhed (æstetisk læreprocesser) kan brugeren få tilfredsstillet sine behov, bearbejde og udtrykke følelser og holdninger, lære at forstå sig selv og andre, forstå og opleve sin kultur og omverden.
Har Rasmus selvtillid, har det afgørende betydning for hans læring og lysten dertil. Derfor imødekommer vi Rasmus´s individuelle evner og bestræbelser, og understøtter de positive elementer i hans læring. På den måde får Rasmus lyst til at lære og modtage ny viden.
Vi mener derfor, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i hans nysgerrighed og hans egne udspil og udtryk.
Det er gennem læring og udvikling, at Rasmus får selvværd og selvfølelse. Han kan spejle sig i vores kropslighed og udfoldelser. Derved får han mod og lyst til at fortsætte i samspillet med os.
Vi som pædagoger skal støtte Rasmus i oplevelsen ved at være ligeværdig og aktive medspiller. Det er vores opgave at tilrettelægge, planlægge, inspirere og foreslå aktiviteten for Rasmus. Men Rasmus skal selv være medbestemmende i hvilken aktivitet han vil deltage i. I den deduktive leg er det pædagogen der styrer, igangsætter og opstiller de faste rammer for legen. Men i denne situation, er det en induktiv leg, hvor Niels selv er aktiv i at opstille og udfylde rammerne for aktiviteten. Dette er rettet mod Nielses personlige kompetencer.
Gennem vores boldspil og leg med Niels, prøvede vi at bruge nogle af Rudolf Laban´s grundlæggende bevægelsesmønstre: Gå, løb, hop, kaste og gribe. Vi prøvede at tage udgangspunkt i det personlige rum, med at bevæge os på de 3 planer - lavest, mellemst og højeste niveau. Med kroppens former i fokus arbejdede vi med at være stor og bred. Med disse bevægelsesmønster kan pædagogen gennem sin kropslighed, arbejde med relationer til andre mennesker.

Carsten, Anette og Liselotte

fredag den 8. april 2011

Hulen sang

Ja så har jeg haft min nye bog siden d. 29.3, det er hulernes sang af Auel M Jean. i serien Hulebjørnens klan. Men da jeg ikke tør sætte mig med den, GGG kommer ikke derfra før den er færdig, er den taget på besøg ved nogle venner og kommer først hjem til min sommerferie. så ved jeg hvad den går med, 736 dejlig læsestof til mig ;-)

torsdag den 7. april 2011

Laban og jeg

Da jeg ikke er så meget for boldspil og vil dukke mig eller vende mig rundt, når der kommer en flyvende. Så jeg har været ved at tænke på hvordan jeg bruger Laban, i min praksis og privat.
I praksis, kan jeg sidde sammen med en og lege save save brænde, på gulvet, andre gange er der et bord som vender på hovedet, ja så er det der jeg sidder og laver et eller andet skørt, men beboeren, kan lide det og deres kropssprog er meget talende. en tur på trampolin sammen med en, er også i spil, der bruger jeg både arme og ben... og lander på numsen sker også.

Privat prøver jeg skøjter af, cykler, går svømmer M.M. og så længe jeg kan, en tur i sommerland, der skal der børn med, ser lidt fjollet ud at tage en runde på forhindrings banen selv. I alle de forskellige ting jeg laver, bruger jeg Laban´s teorier

5.4.2011

Tirsdag var jeg til min IIS prøve,denne gang bestod jeg. der er stadig nået som skal på plads for mig og prøver..... det må være nået i min habitus, som skal forandres. derefter var jeg over om se på de dejlige mennesker der svedte i kirken. men var der nu ikke så lang tid, var helt brugt efter at havde tænkt en masse i forbindelse med min opgave og eksamen.

mandag d. 4.4.2011

Mandag var jeg i min gruppe (SKB) hvor vi fik snakke om og skrevet om teorier, til vores opgave til Mette. Derefter var der samtale med Erika, hvor vi fik en snak om hvordan det gik med studiet og hvordan jeg kunne arbejde med at blokke. det var rigtig dejlig og kunne godt ønske mig nogle flere, samtaler hen af vejen.

søndag den 3. april 2011

En håndsrækning

En håndsrækning
De stikord som jeg fik skrevet Den 29/3/2011.
Udfordring
• Meget læsestof
• Stor arbejdspres
• Overskudlighed
• Studie tid ( mgl) / undervisningstid

Afklaring opgaver
• Pæd. – uge22
• Pædagogens kropslighed (Mette) – 20.april. Aflever uge 15.
• Sundhedsfremme (Susanne) 21

Spørgsmål.
Hvad gør man, hvis man har med udsatte voksne at gøre – etisk problemer? (sagt nej)

Glæder ved studie.
Når man forstår det
Tid til forberedelse
Fællesskab – at ses
SKB- være sammen på en anden måde
Gruppe synergi og deles om opgaver.
Øje for egen læring

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
(vedtaget i FN den 13. december 2006, i det danske folketing den 28. Maj 2009.red.)

Formål
Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlægende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Artikel 30
Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt.
5. At sikre, at personer med handicap har mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicapspecifikke idræt aktiviteter og rekreative tilbud, og med henblik herpå at tilskyde til, at de på lige fod med andre får passende instruktion, træning og ressourcer.

fredag den 1. april 2011

Forforståelse af mit kropssprog. D.15/3/2011

Jeg har, hvad jeg selv mener et åben kropssprog i forhold til mit arbejde, med voksen med funktionsnedsættelse. Prøver at være observerende og reflekterende i de ting jeg gør i og overfor disse mennesker. Bruger mig selv som redskab. Ser dem i øjnene og være lyttende og fortæller dem hvem jeg er, prøve at tolker deres kropssprog. Så er spørgsmålet ….. gør jeg så det jeg tror jeg gør. Når jeg har set det forløb med massage, som jeg har været deltagende i, kan jeg se hvad det jeg gør lige i den situation.

Mennesket i bevægelse D 14/3/2011

Mennesket i bevægelse, af Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen
Personlige og sociale kompetencer s.66
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man bevæger sig. Den måde man gør med kroppen, bliver til vores kropsopfattelse og derved også vores selvopfattelse.
Den holdning vi har til vores krop og bevægelse, bevist eller ubevist får konsekvenser for vores handlinger, også når vi modtager eller giver undervisning eller behandling(terapeut).
Bevægelse aktiviteter kan der igennem danne ramme om udviklingen af personlige og socialekompetence.
Følelser og tanker er knyttet til den personlige kompetencer og er rettet mod selvforståelse og identitetsdannelse. ( Stelter 1995) og peger på gode kropslige oplevelser, så man føler at man er noget og oplever at man kan noget.
Bevægelse er en måde at være i dialog med andre mennesker på. Der er mulighed for at udvikle sociale kompetencer, som empati, indføling og solidaritet.
Kropsbevidsthed og sundhed s. 162
Kropsbevidsthed er at lægge mærke til hvordan andre mennesker har det og mærke hvordan man selv har det. Ofte mærker man først kroppen når den har problemer og smerter, vi er mindre gode til at mærke nydelsen, og behaget i kroppen.

Pædagoguddannelsen på tværs
7% kommer fra ord
38% fra stemmen
55% fra kropsprog.
Derfor kan der være nemt være tvivl om det sagte også er det man giver udtryk for, da de ikke altid stemmer overens. S322
Når man taler med et andet menneske
• Hvordan reagerer modtageren?
• Registrerer og perciperer (At bearbejde den egentlige sansning på baggrund af en bevidsthed om det sansedes art) den anden part den information og budskab, som afsender sender?

Det er vigtigt at personale kan skabe relationer til den enkelte, at man har et Åben kropsprog, har rumlighed, være lydhør over for forandringer ved den enkelt borger, Har kendskab til vedkommes livshistorie, da det giver forståelse for den enkelt borger, og den måde borgen reager på, møder den enkelte borge hvor han/hun er.

Omsorgspersoner har mulighed for at gennem, Gentle teaching fokuser på fire basale følelser, som det er nødvendigt at lære mennesker, som er sat udenfor livet:
• At føle sig sikker og tryg
• At føle sig værdsat og elsket
• At føle kærlighed og varme til andre
• At føle sig inkluderet i de fællesskaber, de lever i.
Omsorgspersoner bruger sig selv til at lære andre at bruge de fire søjler.
Det gælder om at være til stede, at når hun/han er sammen med en beboer, at der ikke tænkt på alt muligt andet. Er, reflekterer over om det er godt at være sammen med den enkelte borger, finder, udvikler, at netop den måde at være sammen på, skaber tryghed.


Empowerment betyder ” at skabe muligheder for at opnå magt” eller endnu enklere ” myndiggørelse”. I forhold til bevægelselæring i rehabiliteringsprocessen kan følgende definition anvendes: Empowerment er processen mod at øge sin personlige, sociale eller politiske magt, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation. Side 206

Paulo Friere. d 14/3/2011

Paulo Friere. PÆD
Empowerment.
Begrebet Empowerment har rod i 70’ernes kritiske pædagogiske. Ideer er udviklet af den brasilianske lære og filosof Paulo Friere (1977). Den er bygget på troen på, at alle mennesker har evner, som de kan trække på, når de skal tackle problemer de står over for.

D.13/3/2011

13/3 2011 TV
Mandag på TV2 kommer der et program, om et menneske som er blevet anbragt på en institution.
Kl. 19:30
Nyheder og Man stjal min barndom. I året 1949 bliver Ib Petersen anbragt på det, man den gang kaldte for Åndssvageanstalten i Hammer Bakker. Knap 20 år senere kom han derfra og fik lov til at leve en normal tilværelse.

Om HB’s massage film 13/3/2011

Om HB’s massage
HB er lige fyldt 85 år, har boet på institution siden 1958. HB er blind. Han kræver megen støtte for at være fysisk mobil, idet han har en speciel gang på grund af en spids fod.

HB er ikke i stand til verbalt at give udtryk for egen oplevelse af kropslige ressourcer eller hans funktionsnedsættelse. Han viser tydeligt, når der er noget han ikke kan/vil. Han er ligeledes tydelig i sit kropssprog – så det er muligt for personalet at tolke, hvad der glæder og behager ham, og hvornår han siger fra til noget som han ikke vil være med til.

HB er taktil sky og trækker sig tilbage fra for megen fysisk kontakt. Han kan dog godt lide at få et lille knus, men det skal ikke overdrives. (af mennesker han kender)

HB. bruge pædagogisk massage, så man derved kan komme tættere på HB. Han får zoneterapi hver anden uge, hvilket han nyder. Dette giver ham større tolerance for berøring.

Pædagogisk massage er fast skemalagt og del af HB. dagligdag og han viser glæde ved at deltage heri.

Det at jeg fik lov til og at han ville samarbejde med mig i fodmassagen, er at jeg har givet HB massage flere gange. når jeg tager kontakt med HB, siger jeg altid hvem jeg er, da han ikke kan se mig.
Dagen da vi var på besøg hvor han boer, var han højt råbende og jeg var spændt på om jeg kunne få love til at lave massagen sammen med HB. men efter at musiker var på, faldt han til ro og begyndt at samarbejde, ved at løfte hans fødder, når jeg bad om dette. Ellers prøvet jeg at gøre massagen så genkendeligt som mulig.