Som alle i andre, har jeg haft en travl periode, men kom dog frem til fremlæggelsen den 21/12. syndetes selv det gik godt, men der er altid noget som kan gøres bedre. Hvor meget jeg får lagt ind af det jeg mangler, vides ikke i nu. Jeg har meget arbejde her mellem jul og nytår, da jeg skal have nogle fridage i forbindelse med min pædagogik opgave.
men jeg ønsker jer alle herinde en glædelig jul, samt et godt nytår.
Vi ses i det nye

Pædagogikkens syv forhold

Mandag i uge 50 v/Susanne

Åge Rokkjær, pædagogik – refleksion og faglighed. 2 udgave, 2009, Kap 4, Pædagogikkens syv forhold, s 114 til 165

Da der ikke er en form for pædagogik, men den studerende skal finde frem til måder og metoder, som gør at man får tilstrækkelig viden og faglig indsigt til at kunne begrunde sit valg i praksis. For at pædagogen kan planlægge sit samarbejde med andet personale, forældre og målgruppen. Skal man kunne indgå en dialog og en refleksion over egen praksis. Men også at give, sig tid til at lytte til andre.

De syv forhold som Rokkjær skriver om er:

1. Samfundssyn: der omhandler syn på, hvordan bl.a. de historiske, økonomiske, kulturelle, åndelige, erhvervsmæssige, juridiske og politiske forhold i samfundet danner rammer, vilkår og normer for dannelse i hjem, institution og skole.

2. Menneskesyn: der omhandler et syn på, hvordan mennesket natur, evner og anlæg, behov, værdier, interesser og meningsfyldthed, livskvalitetsforestillinger, problemer fremtræder og udvikler sig i den samfundskulturelle sammenhæng

3. Pædagogiske mål (dannelsesidealer): der omhandler de mål og perspektiver, man har med pædagogikken. Målene kan være samfundsbestemte, og de kan være bestemt af de værdier og opfattelser, man har. De pædagogiske mål vil typisk være f.eks. demokrati, frihed, ansvar, kreativitet, selvstændighed, samarbejde, fællesskaber, frigørelse M.M

4. Pædagogiske principper: der omhandler de grundlæggende udgangspunkter, man på forhånd har besluttet sig til at ville anvende i den pædagogiske praksis, f.eks. selvbestemmelse, selvregulering, selvforvaltning, meningsfuldhed, forholdet mellem gruppe og individ…….

5. Pædagogens rolle: der omhandler pædagogens opgaver, styring, forvaltning af rammer, pædagogens personlighed, problem –og selvforståelse, fagligt viden, samarbejde…..

6. Tilrettelæg: Der omhandler organisering, planlægning, ordninger, regler, rammefaktorer, møder…

7. Metoder: Der omhandler pædagogiske praksis og anvendelse af aktiviteter og midler mod indfrielse af målene. (i en fremstilling kan man med fordel benytte sig af at komme med eksempler ud fra målgruppe).

8. Evaluering: der skal reflektere, om der er sammenhæng mellem teori og praksis. Evaluering skal derudover sikre opdatering af de syv forhold og indbyrdes sammenhæng. ( er det, det)

Rokkjær skriver at der skal være en sammenhæng mellem disse syv forhold, før man kan tale om en egentlig pædagogik.

Der er mulighed for at undersøge de forskellige forhold ved at synliggøre dem med spørgsmål som f.eks.

- Er der sammenhæng mellem de pædagogiske mål og metoder?

- Er der sammenhæng mellem de pædagogiske mål og samfundssyn?

- Er der sammenhæng mellem samfundssyn og pædagogens rolle?

Der er rigtig meget som er godt beskrevet i bogen, samt forskellige teori og deres ophavs mand og kvinder

Hej
Som alle i andre ved er julen over os, dejligt.
Så et lille suk, men men mine indlæg kommer lige pludselige.

Øv Øv

Skæbne ville at jeg her i weekenden måtte ligge mig syg, både fra arbejde, men også min læsning til mandag, min opgave i gruppe har jeg prøvet at skimte. men jeg har ikke kunne læse, selv med briller på. da mine øjne har kløet så jeg har være ved at krasse dem ud. nå men rød og hævet er de, lidt pænere her til aften, efter jeg fik fat i øjendråber. så jeg ser lyst på livet igen og håber ikke i tror jeg har stor tudet hele weekenden.
kan være det er allergi over for julen

uge 48 Undersøges spørgsmål fra Lisbeth

Undersøges spørgsmål fra Lisbeth

Hvad er serialitet? A være et nr. i rækken, tro ikke du er noget, det barn som indordne sig og vil ikke give pædagoger problemer, men vil få problemer med sig selv.

Hvad er det modsatte? Er at insisterer på retten på at være anderledes og til at vælge anderledes end andre.

Hvad betyder institutionalisering? Børns liv indrammes og opdeles af regler, kontrol, bedømmelse, skemaer og sanktioner. Børn vil i større grad være sig selv, være anderledes, bestemme selv.

Konsekvenser? Er at være som andre og gøre som andre. Men også fællesskabet i familie og nær området/samfund vil blive svækket.

Fordele og ulemper? Fordelen kan være at børn bliver mere stærke psykisk og selvstændige, så der ikke er brug for andre, men også egoistisk. Ulempen kan være dem som ikke er psykisk stærke, bliver sårbare, bange og alene, da andre har nok i deres.

Uge 48 Kritisk læsning

Kritisk læsning

Om teksten

Hvilket problem forsøger teksten at svare på? Erik Sigsgaard analyser barnes betingelser, for at kan være sig selv, børns liv i daginstitutioner, sammen med andre børn og voksen. Ud fra barneperspektiv

Hvorfor er denne tekst blevet skrevet ---- formål? en øjenåbner, ved at vi alle skal være opmærksomme på hvad vi gør over for børn, hvilken voksen vil der komme ud af det?

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten----- hvad er fokus? Hovedsynspunktet er at pædagoger og andre voksen, skal være mere opmærksom på hvad det er vi gør over for og i mod børn, som er i institutioner.

Hvad er tekstens nøgleord? Erik bruger ord i teksten som, Tvangsanbringelse, skal, et nr. i rækken.

Hvordan er der argumenteret for påstandene – hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sit mål? Erik bruger mange fortællinger komme ud med det han mener, det med at han skriver i et af dem, at hvis man skal være sød hjemme ved mormor, ja så må det komme til udtryk i børnehaven ved at sparke, bide og slå.

Om forfatter og målgruppe

Hvad er forfatterens baggrund? Erik var VS som folketingsmand.

Pædagog, seminarielærer, forsker, tidl. politiker, forfatter og foredragsholder

Erik Sigsgaard er en anerkendte forskere indenfor pædagogik og institutionsområderne. Han har stået for forskning, han har skrevet en lang række artikler og bøger, "Om børn og deres virkelighed" (1979), "Gode venner" (1983), "Det åbne og det lukkede" (1984), "Børn og institutioner" (2001) og "Skældud" (2002).
Erik Sigsgaards to største forskningsprojekter er "Grænser eller ej" (1991-98) og "Skældud"

(Sanktionsprojektet 1994-2002). Han er idag medarbejder ved Center for Institutionsforskning på Højvangseminariet i Glostrup.
Inden tiden på Lærerhøjskolen var han seminarielærer på Albertslund Børnehaveseminarium, der senere blev lagt sammen med Seminariet på Amager og blev til Højvangseminariet. Oprindelig er han læreruddannet og har en pædagogisk akademisk uddannelse som cand.pæd. Han er forsket ved DPU.
Erik Sigsgaards er en efterspurgte foredrag tager udgangspunkt i egen forskning, bøger og artikler, og foredragene kan tilpasses til de enkelte forespørgsler, så man får den helt rigtige præsentation. Erik Sigsgaards foredrag trækker typisk fulde huse landet rundt.

http://www.athenas.dk/fdh_sigsgaarderik.htm

Hvor har den været bragt? Fællesskab i forskellighed af Carsten Schou Ulla Liberg

Frank Bylov, Dansk pædagogisk Tidsskrift

Om min egen holdning

Hvad finder du positivt? Dejligt at læse og der er eksempler fra praksis, så det er, letter at huske.

Erik Sigsgaard er nok en af de forfatter som jeg vil læse igen efter studiet, og skulle der komme et foredrag, vil jeg se om jeg kan komme ind og høre han også

Hej Alle

Jeg kan se Mette er syg i morgen og har senddt denne mail.

Rammeplan for pædagogik prøven januar 2012 09mr v MHCB

Uge 1 Påbegyndelse af prøveforløb med undervisning/opsamling mandag den 2/1 2012

Uge 2 Godkendelse af prøveemne ved vejlederen senest mandag 9/1 2012

Uge 3 Aflevering af prøveprodukt tirsdag den 17/1 2012 kl. 15.00

Uge 4 Eksamen mandag og tirsdag den 23 og 24 /1 2012

Vi skal snakke med Lisbeth og Susanne hvis vi har noget som vi er usikker på. men som sagt er der en mail til jeg .

Ses i morgen

Hej
jeg har ikke lave min polofolie , fra uge 46, årsag er at jeg har haft min lange uge på arbejdet og så fylder mit prøveforløb. men hvem ved lige pludselig kan det være det er der.
håber det går godt for alle.

Hjællp

jeg kan ikke finde Michelle og Mette's blog, er der nogle af i andre der har det.

Uge 45

Inklusion & eksklusion 

Vi starter ud mandag med at mødes i vores studie gruppe. Hvor vi var ved at indkredse vores problemformulering, teoriafsæt, ckf’ere, og hvad feltopgaven skulle omhandle.

Tirsdag: litteratur som skulle læses var, Forskning Børn og Unge, nr. 10 /2011, tema om forebyggelse (BUPL's hjemmeside) og Den pædagogiske sag - et socialt inkluderende perspektiv. Carsten Pedersen, I Pedersen, C. Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen.

Kap 4. Uddrag fra bogen.

Kodeordet i pædagogisk arbejde er Saglighed: er dynamisk og modsætningsflydt samfundsmæssig kontekst, efter lovgivning samarbejde med pædagoger imellem og andre faggrupper. Faglighed: samarbejde med andre, er et offentligt anliggende at pædagoger fagligt systematiserer, begrunder og dermed legitimerer deres praksis, gennem teoretiske, metodiske og etiske refleksioner. Personlighed: koblingen mellem fag og sag kun er mulig gennem de professionelles personlige engagement og deltagelse i hverdages livets fællesskab.

C. P skriver at det er nødvendigt at der er balance mellem disse tre begreber.

C.P er udviklings konsulent og er i samarbejde med nationalt VIdenscenter for inklusion og eksklusion (NVIE) og skole  og børneforvaltning i Roskilde kommune. Projektet er at forbedrer kvaliteten omkring faglighed i social inklusion.

Ideen om social inklusion trækker i øjeblikket den pædagogisk i en ny retning, som er rette i højere grad mod fællesskabs måde at dannes og fungere på. Hvor det enkelte barn er deltagende og en med spiller i at bidrage til fællesskabet.

Dagen i dag har også omhandlet en model til at afklaring af værdier.

Dette var gruppe arbejde, hvor vi var ude og gå ;-) en tur.  Vores model kom til at se sådan ud.

Værdi: Selvstændighed. For meget af det gode Bekymring: egoistiske, dominerende, egne rådig. Det positive modsatte Skyggeværdi: deltagen. For meget af det gode Bekymring: har svært ved at til gode se sine egne behov.

Når jeg har fået helt styr på denne model, kan det være et godt redskab at tage med på et personalemøde, og bruge den til at synliggøre de forskellige værdier og den indflydelse de kan/må have på bruger grupper.