Laban.
Mine overvejelser med at inddrage Labans teorier, er at vi som omsorgspersoner, kan støtte og opmuntre mennesker med nedsat funktionsevne med at opfatte, værdsætte og erkende sin krop med dens muligheder og begrænsninger i bevægelses leg/aktivitet.
Der er Bess konceptet: som omhandler Boddy kategorien, (spædbørn udvikling).
Effort kategorien (flow, tid og vægt)
Space kategorien.(personligt rum og det vi er i)
Shape kategorien. (Kroppens form)
Inden for de forskellige kategorier er der mulighed for at til gode se det enkelte menneske i bevægelses og leg/aktivitet.
Naturvidenskab (opgave er at forklare)
At forbedre deres fysiske færdighed, så de kan bibeholde den mobilitet de i forvejen har. Det vil måske styrke deres mestringsevnen og derved få en større selvopfattelse. Der er et naturvidenskabeligt formål, hvor endorfiner skabes en følelse glæde.(er videnskab og kundskab).
Hvis der kun lægges den vinkel på bevægelsen legen, ville det være ud fra at der er forsket i og at der ses på mennesket som et objekt.
Åndsvidenskab.( er at forstå)
Åndesvidenskabeligt er hvor vi ser på det hele menneske, som måske vil opleve glæde. Ved bevægelse.(grundsyn lægges der stor vægt på kundskabens åndelige, dannende og kulturelle værdier)
Ved at lægge åndsvidenskab ned over bevægelsen legen, er ses mennesket som subjekt, og en ligeværdig med og modspiller. Der er med til at danne bevægelse legen og bevægelse legen er med til at danne det enkelte menneske.
Peter Larsens model af
LIVSKVALITET
Sociale netværk
Selvopfattelsen Mestringsevnen
Sundhed fremme.
I sundhedsfremme er målet først og fremmest at øge menneskers følelse af sammenhæng. følelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed – eller med solide danske ord styrke folks livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Som der skrives i
”Sundhedsfremme i teori og praktiks, Torben Jensen og Tommy Johnsen, 2000”
I sundhedsarbejde vendes opmærksomheden mod sundhed, istedet for at se sygdom og. Det at der ses på, hvad der holder folk raske, i stedet for, på hvad der gør dem syge. Man der ses på ressourcer og handlemuligheder i stedet for på risici. Man bruger det overskud, som der gør folk modstandsdygtige over for dagligdagens og livets stressorer.
Arbejdet er baseret på mulighedstænkning. Sundhedsfremme arbejde er rodfæstet i en dynamisk tænkning, læreprocesser, erfaringer og følelse af sammenhæng (aktørperspektivet) er lige så vigtig som levevilkår og stresorer (strukturperspektivet)
Fænomenologisk
En konsekvens af et fænomenologisk syn på kroppen som Merleau-Pontys er, at man opfatter erfaring som noget, der opbygges individuelt. Der findes ingen generealiserbare regler for læring af færdigheder. Læreprocesser er individuelle, person- og situationsbundne. Viden er bundet til kroppen og kroppen er viden er for en stor del u sproglig og eksisterer som færdigheder og kompetencer. Undervisning skal derfor tage udgangspunkt i kroppens erfaring og vaner. Derfor skal bevægelser og handlinger være en form for sansning og erkendelse og ikke blot en træningsøvelse baseret på fysiologisk rationalitet. Det handler om at sætte sig selv i spil og ikke kun kroppen
Fænomenologisk tilværelseskompetence er evne til at handle i kontakt og overensstemmelse med sit eget og andres følelsesliv. Så man tilegner sig et realistisk syn på hvad andre og en selv kan.
