nu er jeg kommet så langt, at jeg vil have lavet forsiden og printet ud, ind med den i dag, prøv at tænk, hvis jeg sov over i morgen. de sidste to natter er der ikke blevet til meget søvn, men jeg er nu ikke som sådan træt ;-)
håber alle har det godt og glæder mig til at se jer igen, måske i næste uge.
mandag den 31. januar 2011
fredag den 28. januar 2011
tirsdag den 25. januar 2011
Problemformulering
Så har jeg været ved at indkredse min problemformelring, men om den bliver helt ordret som en af disse eller om jeg får dem sammenskrevet ved jeg ikke i nu. men det der optager mig er socialisering og indentitet
Problemformulering
Hvordan kan man socialisere domsanbragte unge i det danske samfund, igennem en ny identitet efter endt dom og samtidig overholde straffeloven!
Hvordan kan pædagoger i døgninstitutionen arbejde på at få inkluderet den domsanbragte unge i det danske samfund efter straffen er udløbet!
Hvordan kan døgninstitutionen socialisere og inkludere den domsanbragte unge i det danske samfund og samtidig overholde straffeloven!
Problemformulering
Hvordan kan man socialisere domsanbragte unge i det danske samfund, igennem en ny identitet efter endt dom og samtidig overholde straffeloven!
Hvordan kan pædagoger i døgninstitutionen arbejde på at få inkluderet den domsanbragte unge i det danske samfund efter straffen er udløbet!
Hvordan kan døgninstitutionen socialisere og inkludere den domsanbragte unge i det danske samfund og samtidig overholde straffeloven!
tirsdag den 18. januar 2011
søndag den 16. januar 2011
Uge 1
Noter fra uge 1.
Bilag 3.
Faglig kompetence- mål.
Læs side a-b-c-d-e.
Især c, som indeholder, problemstilling og analyse
6. Prøve og eksemen prøver
Almen bestemmelse s.31
Forside se s. 32
Intern prøve
Prøve i faget individ, Institution og samfund.
Prøve form s. 41
Prøveoplæg s. 41
Case s.42
Det skriftlige produkt 5 til 7 sider
Den mundtlige prøve s. 42, varighed ca. 3 ½ min
Litteratur.
Grænseflage til andre eksemen opgaver.
Pædagogiske – fælder
Praksis – fælder
Påstand - belæg
Bilag 3.
Faglig kompetence- mål.
Læs side a-b-c-d-e.
Især c, som indeholder, problemstilling og analyse
6. Prøve og eksemen prøver
Almen bestemmelse s.31
Forside se s. 32
Intern prøve
Prøve i faget individ, Institution og samfund.
Prøve form s. 41
Prøveoplæg s. 41
Case s.42
Det skriftlige produkt 5 til 7 sider
Den mundtlige prøve s. 42, varighed ca. 3 ½ min
Litteratur.
Grænseflage til andre eksemen opgaver.
Pædagogiske – fælder
Praksis – fælder
Påstand - belæg
fredag den 14. januar 2011
torsdag den 6. januar 2011
Toulmins argumentmodel
Toulmins argumentmodel
De består at tre obligatoriske elementer: Påstand, belæg og hjemmel
Påstand: hvad er det modtageren skal acceptere og hvilket budskab vil afsenderen vise, som man skal tro og være enig i. Påstand er det centrale element i modellen. Det er det punkt hele argumentationen drejer sig om.
Belæg: Hvad får modtageren til at godtage og acceptere dokumentet gyldighed, Belæg udgøres af konkrete oplysninger eller udsagn som støtter påstanden. Indholdet af belæg skal være noget modtageren er villig til at accepter end påstanden.
Hjemmel: Hvilket synspunkt kan få modtageren til at acceptere at de oplysninger (belæg) sandsynliggør eller beviser gyldigheden af udsagnet (påstanden)? Hvad er det for en forestilling, idé eller regler som gør at modtageren vil acceptere at et belæg, er et belæg for påstanden?
Hjemmel er det der forbinder påstand og belæg og gør det muligt at slutte fra belæg til påstand. Der hvor modtageren og afsenderen generelt deles om deres synspunkt. Som almengyldig sandhed eller en antagelse som afsender og modtager dele.
Det kan være vanskeligt at afgøre hvad der er i et argument, forsøg at omformulere udsagnene en smule. Prøv at sætte derfor eller altså foran det der ligner en påstand, eller fordi, foran det der kan være et belæg og eftersom. foran det man går ud fra er hjemlen
Toulmins argumentmodel - den udvidede model
Du over de tre første elementer, kan der forekomme et eller flere af de tre fakultative elementer gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør i et argument. Disse tre bruges til at nuancere argumentationen. Derigennem kan man belyse eller udtryk tvivl om, derved skabes en dialog mellem en selv og modtageren om gyldigheden af påstanden.
Gendrivelse: hvilket forbehold er der af hjemlen og dermed påstanden? Gendrivelsen indeholder de forbehold der er for hjemlens gyldighed og derfor må tage gyldigheden af påstanden.
Hvis der er tvivl om gyldigheden over hjemlen, vil der også være det over påstanden. Derved vil hjemlen autoritet sættes ud af kraft
Rygdækning: hvad underbygger hjemlen? Rygdækning understøtter hjemlen. Hjemlen indeholder en generel sandhed eller regel hvor modtager og afsender begge kunne tilslutte sig. Rygdækningen vil ofte være anvendelig eller nødvendig i tilfælde af at afsenderen ikke uden forbehold tilslutter sig hjemlen gyldighed, i de situationer hvor der er rejst eller kan rejses gendrivelser.
Styrkemarkør: Hvor sikker kan vi være på sandheden af påstanden? Styrkemarkøren knytter sig til påstanden og støtter påstanden i at den er gyldig. Hvor stor sikkerhed afsenderen er på påstanden og vil stå inde for den. Styrkemarkøren udtrykkes ofte med adverbier som f.eks. sandsynligvis, formodentlig, måske, ofte, tilsyneladende. De er for det meste i tekster af påstande.
Et argument der indeholder alle seks elementer er på side 12. i det pdf fil vi har modtaget. Der er også omtalt fordele og ulemper ved brug af fakultative elementer, en balance gang og man bør derfor primært anvende disse elementer i forbindelse med de meste overordnede, centrale og kontroversielle påstande.
Et argument kommer sjældent alene
Argumenter kommer sjælden alene, de optræder i flok, når der er flere i gang på samme tid, kan man forholde sig på to måder, der kan være den parallelstruktur eller hierarkisk struktur.
Parallelstruktur: her gives belæg for den samme påstand.
Igen kan der ses på belæg på side 13.
Hierarkisk struktur: se side 14.
De sidste sider er der sort tekst og de vil blive læst
De består at tre obligatoriske elementer: Påstand, belæg og hjemmel
Påstand: hvad er det modtageren skal acceptere og hvilket budskab vil afsenderen vise, som man skal tro og være enig i. Påstand er det centrale element i modellen. Det er det punkt hele argumentationen drejer sig om.
Belæg: Hvad får modtageren til at godtage og acceptere dokumentet gyldighed, Belæg udgøres af konkrete oplysninger eller udsagn som støtter påstanden. Indholdet af belæg skal være noget modtageren er villig til at accepter end påstanden.
Hjemmel: Hvilket synspunkt kan få modtageren til at acceptere at de oplysninger (belæg) sandsynliggør eller beviser gyldigheden af udsagnet (påstanden)? Hvad er det for en forestilling, idé eller regler som gør at modtageren vil acceptere at et belæg, er et belæg for påstanden?
Hjemmel er det der forbinder påstand og belæg og gør det muligt at slutte fra belæg til påstand. Der hvor modtageren og afsenderen generelt deles om deres synspunkt. Som almengyldig sandhed eller en antagelse som afsender og modtager dele.
Det kan være vanskeligt at afgøre hvad der er i et argument, forsøg at omformulere udsagnene en smule. Prøv at sætte derfor eller altså foran det der ligner en påstand, eller fordi, foran det der kan være et belæg og eftersom. foran det man går ud fra er hjemlen
Toulmins argumentmodel - den udvidede model
Du over de tre første elementer, kan der forekomme et eller flere af de tre fakultative elementer gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør i et argument. Disse tre bruges til at nuancere argumentationen. Derigennem kan man belyse eller udtryk tvivl om, derved skabes en dialog mellem en selv og modtageren om gyldigheden af påstanden.
Gendrivelse: hvilket forbehold er der af hjemlen og dermed påstanden? Gendrivelsen indeholder de forbehold der er for hjemlens gyldighed og derfor må tage gyldigheden af påstanden.
Hvis der er tvivl om gyldigheden over hjemlen, vil der også være det over påstanden. Derved vil hjemlen autoritet sættes ud af kraft
Rygdækning: hvad underbygger hjemlen? Rygdækning understøtter hjemlen. Hjemlen indeholder en generel sandhed eller regel hvor modtager og afsender begge kunne tilslutte sig. Rygdækningen vil ofte være anvendelig eller nødvendig i tilfælde af at afsenderen ikke uden forbehold tilslutter sig hjemlen gyldighed, i de situationer hvor der er rejst eller kan rejses gendrivelser.
Styrkemarkør: Hvor sikker kan vi være på sandheden af påstanden? Styrkemarkøren knytter sig til påstanden og støtter påstanden i at den er gyldig. Hvor stor sikkerhed afsenderen er på påstanden og vil stå inde for den. Styrkemarkøren udtrykkes ofte med adverbier som f.eks. sandsynligvis, formodentlig, måske, ofte, tilsyneladende. De er for det meste i tekster af påstande.
Et argument der indeholder alle seks elementer er på side 12. i det pdf fil vi har modtaget. Der er også omtalt fordele og ulemper ved brug af fakultative elementer, en balance gang og man bør derfor primært anvende disse elementer i forbindelse med de meste overordnede, centrale og kontroversielle påstande.
Et argument kommer sjældent alene
Argumenter kommer sjælden alene, de optræder i flok, når der er flere i gang på samme tid, kan man forholde sig på to måder, der kan være den parallelstruktur eller hierarkisk struktur.
Parallelstruktur: her gives belæg for den samme påstand.
Igen kan der ses på belæg på side 13.
Hierarkisk struktur: se side 14.
De sidste sider er der sort tekst og de vil blive læst
onsdag den 5. januar 2011
Så fik jeg læst lidt om strandvænget, fik genopfrisket hvad det indebar på min arbejdsplads. Fra vores forstander blev det fortalt at vi ikke skulle stå i en situation, hvor vi ikke kunne redegøre hvordan vi handler og hvorfor vi taler som vi gør, i udførelse af vores daglig praktisk og overfor kollega. Hvis der kom gæster eller myndigheder på vores afd. Både uanmeldt og meldt ankomst
mandag den 3. januar 2011
Tvillinger
Der vises på DR1 i dag og igen på Mandag i næste uge, hvor der undersøges hvordan enægget tvillinger ager på forskellige ting også hvis de er opvokset hver for sig.
Det omhandler det Poul Brejnrod omtaler i Sociologi kap. 3
Identitetsdannelse socialisering
Det er meget dialog om det er den biologiske arv eller om det er det sociale miljø, der bestemmer hvordan det enkelte menneske agere sig. I forbindelse mellem miljø og arv, er der generel diskussion om, hvad har betydning for hvordan man ser bestemte træk og evner.
Det omhandler det Poul Brejnrod omtaler i Sociologi kap. 3
Identitetsdannelse socialisering
Det er meget dialog om det er den biologiske arv eller om det er det sociale miljø, der bestemmer hvordan det enkelte menneske agere sig. I forbindelse mellem miljø og arv, er der generel diskussion om, hvad har betydning for hvordan man ser bestemte træk og evner.
Abonner på:
Opslag (Atom)