Sidder og holder ferie på Fyn ;-) mine spørgsmål kommer når jeg er hjemme igen.
glæder mig til at se jeg alle på skolen igen.
så nu har jeg fundet en kompetenceprofil på ergoterapeut. den bliver rettet til og gennem læst.
http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/FUNKTIONSBESKRIVELSER/kompetenceprofil_nyuddannede.pdf
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121015
tirsdag den 28. september 2010
onsdag den 22. september 2010
Tværprofessionelt samarbejde:Spørgsmål i bogen, Den tværprofessionelle praktiker af Andy Højholdt
Af: Carsten. N, Annette. J og Dorte.
Spørgsmål. Side 63.
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis.?
1. betydningen af dagens, omskifteligheden, for børn og unge i de sociale arenaer, giver dem mulighed for en bred udvikling og en masse muligheder for nye udfoldelser. Fordi de i løbet af dagen, skal forholde sig til nye sociale arenaer, med hver deres regler og normer i forskellige kulturer. Derfor vil betydningen for disse forskellige arenaer spille en stor rolle for børnene og de unge her lærer de at navigere ud fra de krav og forventninger der stilles til dem i løbet af dagen.
Men derfor kræves, der også, at vi som professionel har en viden om børn og unges selvstændighed og om ud fra hvad de kan både fysisk og psykisk.
2. En opsplittet barndom og ungdom er nødvendigvis ikke en dårlig ting da børn og unge i dag er selvstændige individer og gode til at markere deres selvstændigheden i de forskellige sociale arenaer men det er en nødvendighed at de professionelle til rette lægger hverdagen ud fra de enkelte behov med at de udvikler sig.
3. Denne viden kan kun opnås ved at vi som professionelle samarbejder på tværs og er modtagelige over for den viden som barnet eller den unge har oplevet, i løbet af dagen Igennem den tværprofessionelle dialog.
4. Ved at man sikre børn og de unge så de bliver betragtet fordomsfrit ved at lade dem starte på en frisk igennem hverdagen forskellige sociale arenaer.
Spørgsmål. Side 69.
1. Børn og unge, der bevidst vælger en tøjstil, med store hættetrøjer og hængerøvs-bukser, med anstødene påtryk, opleves tit af andre, bare ved synet af denne tøjstil, som ikke socialt integreret og afvigende.
2. Den betydning det har for nogle professionelle, er hvilke briller der bliver set med på den pågældende unge. Nogle vil kun se det ydre af individet og ikke det indre. Det vil sige, at en ung som er klædt som ovenstående vil ofte blive stigmatiseret pga. tøjstil.
Eksempelvis kunne man, i skolen tilrettelægge et forløb eller tema, hvor man kommer omkring tøjet, og undersøger hvilken signaler og identitet det skaber omkring en person. Dette kunne tilrettelægges i samarbejde, eksempelvis pædagoger i dag- og døgninstitutioner.
Spørgsmål side 74.
1. De mekanismer der spiller ind hos børn og de unge som fører til at de ikke bliver integreret sociale, kan være påvirkninger fra familien, venner, fritids interesser, de forskellige social arenaer børnene og de unge befinder sig i.
2. Det er vigtigt, at de marginale grupper ikke bliver glemt, og bliver en del af daglig dagens sociale fællesskaber, så dette ikke bliver synligt gjort ved, at de ikke bliver eller føler sig ekskluderet.
3. dette kan eks gøres ved at skabe nogle nye relationer, eks. Ved at danne nye grupper, kan man blive nødt til at danne nye relationer til mennesker, som man normalt ikke taler med. Man kunne også etablere kontakt til familiemedlemmer som måske ikke har snakket særlig meget med osv. osv.
Af: Carsten. N, Annette. J og Dorte.
Spørgsmål. Side 63.
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis.?
1. betydningen af dagens, omskifteligheden, for børn og unge i de sociale arenaer, giver dem mulighed for en bred udvikling og en masse muligheder for nye udfoldelser. Fordi de i løbet af dagen, skal forholde sig til nye sociale arenaer, med hver deres regler og normer i forskellige kulturer. Derfor vil betydningen for disse forskellige arenaer spille en stor rolle for børnene og de unge her lærer de at navigere ud fra de krav og forventninger der stilles til dem i løbet af dagen.
Men derfor kræves, der også, at vi som professionel har en viden om børn og unges selvstændighed og om ud fra hvad de kan både fysisk og psykisk.
2. En opsplittet barndom og ungdom er nødvendigvis ikke en dårlig ting da børn og unge i dag er selvstændige individer og gode til at markere deres selvstændigheden i de forskellige sociale arenaer men det er en nødvendighed at de professionelle til rette lægger hverdagen ud fra de enkelte behov med at de udvikler sig.
3. Denne viden kan kun opnås ved at vi som professionelle samarbejder på tværs og er modtagelige over for den viden som barnet eller den unge har oplevet, i løbet af dagen Igennem den tværprofessionelle dialog.
4. Ved at man sikre børn og de unge så de bliver betragtet fordomsfrit ved at lade dem starte på en frisk igennem hverdagen forskellige sociale arenaer.
Spørgsmål. Side 69.
1. Børn og unge, der bevidst vælger en tøjstil, med store hættetrøjer og hængerøvs-bukser, med anstødene påtryk, opleves tit af andre, bare ved synet af denne tøjstil, som ikke socialt integreret og afvigende.
2. Den betydning det har for nogle professionelle, er hvilke briller der bliver set med på den pågældende unge. Nogle vil kun se det ydre af individet og ikke det indre. Det vil sige, at en ung som er klædt som ovenstående vil ofte blive stigmatiseret pga. tøjstil.
Eksempelvis kunne man, i skolen tilrettelægge et forløb eller tema, hvor man kommer omkring tøjet, og undersøger hvilken signaler og identitet det skaber omkring en person. Dette kunne tilrettelægges i samarbejde, eksempelvis pædagoger i dag- og døgninstitutioner.
Spørgsmål side 74.
1. De mekanismer der spiller ind hos børn og de unge som fører til at de ikke bliver integreret sociale, kan være påvirkninger fra familien, venner, fritids interesser, de forskellige social arenaer børnene og de unge befinder sig i.
2. Det er vigtigt, at de marginale grupper ikke bliver glemt, og bliver en del af daglig dagens sociale fællesskaber, så dette ikke bliver synligt gjort ved, at de ikke bliver eller føler sig ekskluderet.
3. dette kan eks gøres ved at skabe nogle nye relationer, eks. Ved at danne nye grupper, kan man blive nødt til at danne nye relationer til mennesker, som man normalt ikke taler med. Man kunne også etablere kontakt til familiemedlemmer som måske ikke har snakket særlig meget med osv. osv.
søndag den 19. september 2010
Case: Vivi
Vivi.
Vivi som er kørestols bruger, har fået et åben tryk sår på venstre balle. Vivi kan forflytte sig lidt i stolen, men ikke ret meget. For at forbygge dette har der i hele forløbet været en dialog med sygeplejerske. Efter at havde prøvet flere forskellige metoder, som skulle afhjælpe dette åbne sår, som bland andet stød plaster. Men dette ikke har gjort problemer minder. Men det har nu udviklet sig til et større tryk sår. Sygeplejersken har lavet en aftale med vores ergoterapeut og hun ville se på hendes kørestol. Der kunne måske gøres noget ved den, som ville være til stor hjælp.
Aftalen bliver lavet fra bostedet og sygeplejerske har informeret ergoterapeut.
I den mellem liggende tid, vil hun komme hen og hvile, for at tryk såret kan få luft og hvile. Dette tiltag er under protester fra Vivi, da hun forbinder det med at komme i seng om dagen er en straf. Men sover hurtig når hun tro’er vi er gået.
Så magtmisbrug og omsorgsvigt er begge i spil, alt efter hvem der ser på det.
Hun er 78 år og har boet det meste af sit liv på institution og er udviklingshæmmet.
Fag personer i case.
Ergoterapeut.
Sygeplejerske.
Pædagoger.
Loven.
Vivi som er kørestols bruger, har fået et åben tryk sår på venstre balle. Vivi kan forflytte sig lidt i stolen, men ikke ret meget. For at forbygge dette har der i hele forløbet været en dialog med sygeplejerske. Efter at havde prøvet flere forskellige metoder, som skulle afhjælpe dette åbne sår, som bland andet stød plaster. Men dette ikke har gjort problemer minder. Men det har nu udviklet sig til et større tryk sår. Sygeplejersken har lavet en aftale med vores ergoterapeut og hun ville se på hendes kørestol. Der kunne måske gøres noget ved den, som ville være til stor hjælp.
Aftalen bliver lavet fra bostedet og sygeplejerske har informeret ergoterapeut.
I den mellem liggende tid, vil hun komme hen og hvile, for at tryk såret kan få luft og hvile. Dette tiltag er under protester fra Vivi, da hun forbinder det med at komme i seng om dagen er en straf. Men sover hurtig når hun tro’er vi er gået.
Så magtmisbrug og omsorgsvigt er begge i spil, alt efter hvem der ser på det.
Hun er 78 år og har boet det meste af sit liv på institution og er udviklingshæmmet.
Fag personer i case.
Ergoterapeut.
Sygeplejerske.
Pædagoger.
Loven.
case ny
Jer er ved at arbejde på en ny case, som er en problemstilling vi har lige nu på bosteder. Den kommer lige om en dag eller to ;-)
I denne case har jeg valgt at inddrage en er ergoterapeut,da de har en stor endsigt i hvad der kan gøres for at fremme trivlsen for tryksår ikke udvikler sig. Hvilken hjælpemiddeler som er tilrådighed og om der skal søges noget hjem.
jeg har spurgt om hun vil give et interviw. dette ville hun meget gerne og vi skal aftale nærmer om tidspunktet.
I denne case har jeg valgt at inddrage en er ergoterapeut,da de har en stor endsigt i hvad der kan gøres for at fremme trivlsen for tryksår ikke udvikler sig. Hvilken hjælpemiddeler som er tilrådighed og om der skal søges noget hjem.
jeg har spurgt om hun vil give et interviw. dette ville hun meget gerne og vi skal aftale nærmer om tidspunktet.
problemformulering i forhold til Vivi
En mulig problemformulering.
Hvordan fremmer vi sammen Vivi's trivsel og arbejder forbyggende i forhold til hendes ligge sår?????
Hvordan fremmer vi sammen Vivi's trivsel og arbejder forbyggende i forhold til hendes ligge sår?????
Abonner på:
Opslag (Atom)