Bjarne lenau Henriksen bruger Madis Kajandi model på
livskvalitet, da han mener at det er den mest rummelig og bredest
Men han har også inddraget Siri Næss som har en holdning til
at livskvalitet er = et godt liv. De fire områder
·
Er aktivt (appetit, livslyst, engagerer sig i
noget ud over sig selv, meningsfuldhed)
·
Har samhørighed (har gode relationer, venner)
·
Har selvfølelse (selvsikkerhed, følelsen af at
kunne mestre, være nyttig, at leve med at være et menneske på godt og ondt)
·
Og har en grundstemning af glæde (lyst, velvære,
åben, modtagelig for skønhed m.m.)
Hun arbejder med de subjektive forhold til
livet, som ikke kan måles og vejes og beskrives objektivt (de bløde side ved
livet, som er definition af livskvalitet.)[1]
Der var dialog på klasse, om hvad livskvalitet er, og hvor
forskellige, dilemmaer kunne være i spil, fx en ung mand på 17år, som sidder og
ryger og drikker cola cola, med nogle andre unge mennesker. Hvis der kun er
fokus på det usunde i at der ryges og drikkes cola cola, og vil få de unge til
at stoppe med det, er det en negativ indgangsvinkel og pædagogen gør den unge
til et objekt. Hvis pædagogen kan får øje at der er et socialt fællesskab, røg
og cola er, noget der er sekundært en biting. Når der er sociale fællesskab er
der mulighed for at der udviklede interesser for andre fælles oplevelser. Der blev
sagt at de unge af sig selv var begyndt at spiller fodbold (et fælles tredje). så
der er også en positiv vinkel på, at ryge og drikke cola cola. Det er vigtigt
at pædagog fokuser på trivsel –
udvikling – læring og ikke hænge
fast i ryg og cola cola.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar