8.3 Berøring og massagemetoder ved taktil skyhed. D13/3/2011

8.3 Berøring og massagemetoder ved taktil skyhed.
Af: Tollefsen Eirik & Borup Hanne. Berøring & dens betydning.

Det er vigtig at starte med små kropsområder og efterhånden udbygge det stille og roligt. Så er modtageren fortrolig med hvad der skal ske og fortrolig med giveren. Der kan anvendes forskellige redskaber til massageformen.
Når der gives massage, skal giveren være opmærksom på følgende.
At der er forudsigelighed ved massages og den er lagt i faste rammer. Mange borger med taktil skyhed har brug for denne forudsigelighed, til at skabe overblik og føle sig tryg.
Der er vigtig at giveren er opmærksom på, hvordan modtageren regere på stimuli og derved undgå at gøre dem tilpas. De kan være irriteret eller overbelaste og dette kan forårsager at modtageren lukker af, bliver oprevet eller aggressiv.
De fleste mennesker har områder på kroppen som er mere trygt at andre røre ved. F.eks. håndryg, nakken, skulderen eller fødder. Giveren må prøve sig frem, hvad der er bedst for den enkelte. Hvis modtageren undervejs i berøring/ massagen bliver utryg og urolig, vendes der tilbage til tryghedspunktet og på den måde berolig modtageren. Nu kan giveren vælge at forsætte eller afslutte behandlingen.
Varigheden af en berøring/massage kan udføres på forskellige måde.
Man kan tælle højt mens man laver et tryk, synge en sang eller spille musik.
Det er vigtig at afslutte forløbet inden at modtageren viser ubehag eller bliver utålmodig og skubber giveren væk. Det skal forgår på en positiv måde, som vil fremmer næst møde.

Som givere må man være klar over at sanseindtryk kan opfattes, tolkes og opleves på forskellige måder af modtageren. Eks.:
At blive pakket ind i et tæppe kan for en være ensbetydende med følelsen af tryghed og afgrænsethed – for den andre vil nøjagtig samme hanlig bliver forbundet med en følelse af angst, ubehag, fastlåshed, tvang og tab af selvbestemmelse.
Hvis en berøring f.eks. et klap på skulderen opleves pludseligt og uventet, vil en modtager spontant værge for sig – en anden kan godt lide det og føler glæde og anerkendelse ved en hurtig fast venskabelig ”hilsen” i forbifarten
Der er to eksempler på forskellige taktil skyhed i borgen ”Berøring & dens betydning s. 82”
Peter 9 år D.A.M.P. Asbergers syndrom, var lige startet i institutionen. Der havde de helkropsmassage og de fleste børn benyttet sig af det. Peter ville også, da han havde set sin ven Søren få det.
Pædagogen fortæller, at hun hurtig fik en fornemmelse for at der var nået galt. Peter kunne ikke lide at blive rørt ved. Pædagogen havde fået et mindre chok, og hun gjorde massagen hurtig færdig og fik afsluttet roligt. Pædagogen udtænkte en leg som var med sandpapir i forskellige grovheder. Dem kunne Peter godt lide og da der var gået 2 år, lykkes det pædagogen at få lov til at massager Peters bare ben og arme. Hans ønske var, at han havde ømme ben efter skiløb.

Klaus er 46 år og fysisk/ psykisk udviklingshæmmet. Han har ind i mellem med voldsomme udbrud hvor han løber rundt og råber, jeg vil have ”muffetrøjen” på. Førhen i ældre tid, var han blevet lagt i sådan en, men det må man ikke mere. For at imøde komme hans ønske, gik en pædagog bag om ham og fastholdt ham i en beroligende omfavnelse og kort tid efter faldt Klaus til ro. Klaus er godt selv klar over, at han har brug for hjælp. Da fastholdelsen har virket så godt, at der nu er lavet i handleplanen, at han en gang om ugen skal tilbydes, fast afgrænset trykmassage. Han pakkes altid stramt ind i et tæppe, og ligger og nyder det i ca. 5 til 10 min. Der går nu længer tid mellem at Klaus har sine udbrud.

Fredag

Hej
vil lige skrive at jeg ikke er fraværende, men meget nærværende i min IIS opgave. Derfor har jeg ikke skrevet noget og lagt herud.
håber alle får en dejlig weekend, min stå i arbejdstegn. så jeg ser frem til en stille uge i den som kommer.
Hilsen
Annette

Hej
Jeg er kommen i den situation at jeg har fået en virus på min computer, og kan ikke åben mine Internet. Så jeg ved ikke hvornår jeg får den lavet og det er ikke sikkert at jeg kan bruge min arbejdes computer, da tiden ikke altid er til det. Men prøver at finde en hurtig løsning på mit problem.

Fredag d. 25.2.2011

Ja så er næsen kommen over dynen, men jeg kan se på mit indlæg an. mandag, at jeg hvis ikke har styr på at få skilt a,b,c,d af. men i må bære over med mig, de fleste ved hvad det går ud på.
god weekend til alle

Materiale fra Lisbeths undervisning d. 21.2.2211

Til dagen skulle vi læse:Anvendelse af nyere pædagogik(det gode børne og voksenliv) Af: Clausen Peter & Clausen Sigrid Brogaard.

Dette indlæg er fra tavlen i tirsdag.


Udviklings-/ lærings syn.

Mekanisk
A B
Menneskesyn. Idealistisk Materialistisk

( Indre styring. Vilje) ( Yder styring. Vilkår)
C D

Dialektisk


A. Årsagen til adfærd findes i individet ( med født)
Ekstrem individualisme
- Fravær af sociale relationer
Rousseau ( 1700 tallet) – minus opdragelse - gror selv vækstpædagogik.
Laissez – Faire. ( lad det gå, som det nu en gang går)

B. Årsager til adfærd ligger i omverden.
Individet regerer på stimuli fra omverden
- Objekt for forandringer, udvikling = tilpasning.
Pavlov (1800 tallet) Skinner (1900 tallet).
Objektgørelse, Tomme kar = at fylde på
Behaviorismen (tror jeg der skal stå).
Adfærdsregulerende og – indlærings pædagogik.

C. Samfundet og individet forandres i takt med individet egen udvikling
(virkeligheden skabes af øjnene der ser).
Problemer ligger i individet (indre modstride)
Piaget, Dewey. Kognitiv pædagogik – Erfaringspædagogik
Samtaleterapi, psykoanalyse, gestaltterapi.


D. Problemer ligger i samfundet
Samfundsbetingelser / vilkår indvirker på individet.
Individet er aktør, kan påvirker samfundet
Marx. Kritisk pædagogik – bevidstgøre om undertrykkelse






Tre grundlæggende udviklingssyn – menneskesyn

Hvordan forgår udvikling?

1. Vi udvikler os indefra
2. Vi udvikler os udefra
3. Vi udvikler os i dynamisk med omverden.



Tre former for læringsrum (Unni Lind)
1. Pædagog skabt læring. = Går foran brugeren
2. Pædagogstøtte læring. = går ved siden af brugeren.
3. Bruger skabt læring. = Går bagved brugeren.

Tema 4.1

Tirsdag den 15 Jan.
Startede vi så op med tema 4.1, hvor Susanne fortalte hvad vi havde at se frem til i SKB forløb, hvor vi skal lave en synopse som er en forløber til vores store SKB prøve, vi blev inddelt i de grupper, som vi har som specialiseringsgrupper, som vi valgte os ind på før jul
Over middag havde vi Erika, som gennem gik teksten som vi havde læst om Foucault, af Stefan Hermann ”pædagogik som magtteknologi”. Jeg syntes var en svær tekst at læse og forstå. Men jeg fik en større forståelse for Foucault. For at huske hans navn, tænker jeg på det franske navn for Gåseleverpostej ;-)

Ugen er gået med at samle empiri, der er en del at samle ind. så hvis jeg skulle kede mig, er det min egen skyld.

Jeg venter også på at få at vide hvad jeg må gøre og gribe i angående min IIS opgave, så kan kun sige, at det bliver et interessant forår for mig

Lige nu er jeg syg, så er det jo godt jeg ikke skal på arbejde.

IIS prøve

ØV ØV den bestod jeg ikke, men jeg har en ny chance. Nu skal jeg så huske at blive inden for emnet og ikke alle de udflugter.
Et stor tillykke til jer alle andre ;-)