uge 44, tirsdag Pædagogik

Bjarne lenau Henriksen bruger Madis Kajandi model på livskvalitet, da han mener at det er den mest rummelig og bredest

Men han har også inddraget Siri Næss som har en holdning til at livskvalitet er = et godt liv. De fire områder

·         Er aktivt (appetit, livslyst, engagerer sig i noget ud over sig selv, meningsfuldhed)

·         Har samhørighed (har gode relationer, venner)

·         Har selvfølelse (selvsikkerhed, følelsen af at kunne mestre, være nyttig, at leve med at være et menneske på godt og ondt)

·         Og har en grundstemning af glæde (lyst, velvære, åben, modtagelig for skønhed m.m.)

Hun arbejder med de subjektive forhold til livet, som ikke kan måles og vejes og beskrives objektivt (de bløde side ved livet, som er definition af livskvalitet.)[1]

Der var dialog på klasse, om hvad livskvalitet er, og hvor forskellige, dilemmaer kunne være i spil, fx en ung mand på 17år, som sidder og ryger og drikker cola cola, med nogle andre unge mennesker. Hvis der kun er fokus på det usunde i at der ryges og drikkes cola cola, og vil få de unge til at stoppe med det, er det en negativ indgangsvinkel og pædagogen gør den unge til et objekt. Hvis pædagogen kan får øje at der er et socialt fællesskab, røg og cola er, noget der er sekundært en biting. Når der er sociale fællesskab er der mulighed for at der udviklede interesser for andre fælles oplevelser. Der blev sagt at de unge af sig selv var begyndt at spiller fodbold (et fælles tredje). så der er også en positiv vinkel på, at ryge og drikke cola cola. Det er vigtigt at pædagog fokuser på trivsel – udvikling – læring  og ikke hænge fast i ryg og cola cola.

---

[1] Bjarne lenau Henriksen s 26-27.

Opstart på pædagogik forløb

Opstart på pædagogik forløb.

Lisbeth fortalte om undervisningsplanen, og vi skulle sige til hvis der var noget vi manglet og ville have uddybet.

Der var en dialog om hvad kulturbegreber er, fx æstetisk kultur som indeholder, dans, billeder, musik m.m. de oplevelser man sanser og føler i og med sin krop

Kulturmøde er når jeg mødes med andre, det kan være arbejdsrelateret hvor jeg kunne være er ny ansat eller der kommer ny medarbejder med en anden kultur end jeg, på rejse til lande hvor jeg ikke har kendskab til deres kultur eller de til vores. Vi er alle en kultur i os selv.

Lisbeth gennemgik også vores pædagogik opgave som de (Lisbeth og Susanne) har lagt ud på studie net, som indeholder: Signalement, faglige kompetencer og centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Men også en vejledning i opgave opbygning

Sidst var der en øvelse som skulle laves i de grupper som man var med i, som skulle spores os ind på hvad vi ville skrive om.  

Så lige nu skal der tænkes og læses, inden vi seere nærmer på opgaven på mandag.  

Hvis det kommer til at virke uoverskuelig, tænker jeg på noget smukt som kommer igen næste sommer 

En smuk dag

Efter at havde bestået SKB eksamenen, var resten af dagen i går ren afslapning, hvor manden min lavet aftens mad. dagen i dag har gået med at finde det vi skal læse til næste uge, er da også begyndt at læse lidt af det. men men på denne smukke dag, kaldte haven, så jeg har fået vendt lidt jord og klippet stauder ned., med hjælp fra katten, her er hun i hækken. heller der end i mine finger.

Jeg ønsker jer alle tillykke med eksamen og vi ses mandag. klar til et nyt forløb. Smil, der var en der sagde at det blev et stille efterår, jeg ved nu ikke rigtig om jeg vil give hende ret. Men måske var hun et år længer fremme.

Lidt til blogge opgaven.

Laban.

Mine overvejelser med at inddrage Labans teorier, er at vi som omsorgspersoner, kan støtte og opmuntre mennesker med nedsat funktionsevne med at opfatte, værdsætte og erkende sin krop med dens muligheder og begrænsninger i bevægelses leg/aktivitet.

Der er Bess konceptet: som omhandler Boddy kategorien, (spædbørn udvikling).

Effort kategorien (flow, tid og vægt)

Space kategorien.(personligt rum og det vi er i)

Shape kategorien. (Kroppens form)

Inden for de forskellige kategorier er der mulighed for at til gode se det enkelte menneske i bevægelses og leg/aktivitet.

Naturvidenskab (opgave er at forklare)

At forbedre deres fysiske færdighed, så de kan bibeholde den mobilitet de i forvejen har. Det vil måske styrke deres mestringsevnen og derved få en større selvopfattelse. Der er et naturvidenskabeligt formål, hvor endorfiner skabes en følelse glæde.(er videnskab og kundskab).

Hvis der kun lægges den vinkel på bevægelsen legen, ville det være ud fra at der er forsket i og at der ses på mennesket som et objekt.

Åndsvidenskab.( er at forstå)

Åndesvidenskabeligt er hvor vi ser på det hele menneske, som måske vil opleve glæde. Ved bevægelse.(grundsyn lægges der stor vægt på kundskabens åndelige, dannende og kulturelle værdier)

Ved at lægge åndsvidenskab ned over bevægelsen legen, er ses mennesket som subjekt, og en ligeværdig med og modspiller. Der er med til at danne bevægelse legen og bevægelse legen er med til at danne det enkelte menneske.

Peter Larsens model af

LIVSKVALITET

Sociale netværk

Selvopfattelsen Mestringsevnen

Sundhed fremme.

I sundhedsfremme er målet først og fremmest at øge menneskers følelse af sammenhæng. følelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed – eller med solide danske ord styrke folks livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Som der skrives i

”Sundhedsfremme i teori og praktiks, Torben Jensen og Tommy Johnsen, 2000”

I sundhedsarbejde vendes opmærksomheden mod sundhed, istedet for at se sygdom og. Det at der ses på, hvad der holder folk raske, i stedet for, på hvad der gør dem syge. Man der ses på ressourcer og handlemuligheder i stedet for på risici. Man bruger det overskud, som der gør folk modstandsdygtige over for dagligdagens og livets stressorer.

Arbejdet er baseret på mulighedstænkning. Sundhedsfremme arbejde er rodfæstet i en dynamisk tænkning, læreprocesser, erfaringer og følelse af sammenhæng (aktørperspektivet) er lige så vigtig som levevilkår og stresorer (strukturperspektivet)

Fænomenologisk

En konsekvens af et fænomenologisk syn på kroppen som Merleau-Pontys er, at man opfatter erfaring som noget, der opbygges individuelt. Der findes ingen generealiserbare regler for læring af færdigheder. Læreprocesser er individuelle, person- og situationsbundne. Viden er bundet til kroppen og kroppen er viden er for en stor del u sproglig og eksisterer som færdigheder og kompetencer. Undervisning skal derfor tage udgangspunkt i kroppens erfaring og vaner. Derfor skal bevægelser og handlinger være en form for sansning og erkendelse og ikke blot en træningsøvelse baseret på fysiologisk rationalitet. Det handler om at sætte sig selv i spil og ikke kun kroppen

Fænomenologisk tilværelseskompetence er evne til at handle i kontakt og overensstemmelse med sit eget og andres følelsesliv. Så man tilegner sig et realistisk syn på hvad andre og en selv kan.