Toulmins argumentmodel
De består at tre obligatoriske elementer: Påstand, belæg og hjemmel
Påstand: hvad er det modtageren skal acceptere og hvilket budskab vil afsenderen vise, som man skal tro og være enig i. Påstand er det centrale element i modellen. Det er det punkt hele argumentationen drejer sig om.
Belæg: Hvad får modtageren til at godtage og acceptere dokumentet gyldighed, Belæg udgøres af konkrete oplysninger eller udsagn som støtter påstanden. Indholdet af belæg skal være noget modtageren er villig til at accepter end påstanden.
Hjemmel: Hvilket synspunkt kan få modtageren til at acceptere at de oplysninger (belæg) sandsynliggør eller beviser gyldigheden af udsagnet (påstanden)? Hvad er det for en forestilling, idé eller regler som gør at modtageren vil acceptere at et belæg, er et belæg for påstanden?
Hjemmel er det der forbinder påstand og belæg og gør det muligt at slutte fra belæg til påstand. Der hvor modtageren og afsenderen generelt deles om deres synspunkt. Som almengyldig sandhed eller en antagelse som afsender og modtager dele.
Det kan være vanskeligt at afgøre hvad der er i et argument, forsøg at omformulere udsagnene en smule. Prøv at sætte derfor eller altså foran det der ligner en påstand, eller fordi, foran det der kan være et belæg og eftersom. foran det man går ud fra er hjemlen
Toulmins argumentmodel - den udvidede model
Du over de tre første elementer, kan der forekomme et eller flere af de tre fakultative elementer gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør i et argument. Disse tre bruges til at nuancere argumentationen. Derigennem kan man belyse eller udtryk tvivl om, derved skabes en dialog mellem en selv og modtageren om gyldigheden af påstanden.
Gendrivelse: hvilket forbehold er der af hjemlen og dermed påstanden? Gendrivelsen indeholder de forbehold der er for hjemlens gyldighed og derfor må tage gyldigheden af påstanden.
Hvis der er tvivl om gyldigheden over hjemlen, vil der også være det over påstanden. Derved vil hjemlen autoritet sættes ud af kraft
Rygdækning: hvad underbygger hjemlen? Rygdækning understøtter hjemlen. Hjemlen indeholder en generel sandhed eller regel hvor modtager og afsender begge kunne tilslutte sig. Rygdækningen vil ofte være anvendelig eller nødvendig i tilfælde af at afsenderen ikke uden forbehold tilslutter sig hjemlen gyldighed, i de situationer hvor der er rejst eller kan rejses gendrivelser.
Styrkemarkør: Hvor sikker kan vi være på sandheden af påstanden? Styrkemarkøren knytter sig til påstanden og støtter påstanden i at den er gyldig. Hvor stor sikkerhed afsenderen er på påstanden og vil stå inde for den. Styrkemarkøren udtrykkes ofte med adverbier som f.eks. sandsynligvis, formodentlig, måske, ofte, tilsyneladende. De er for det meste i tekster af påstande.
Et argument der indeholder alle seks elementer er på side 12. i det pdf fil vi har modtaget. Der er også omtalt fordele og ulemper ved brug af fakultative elementer, en balance gang og man bør derfor primært anvende disse elementer i forbindelse med de meste overordnede, centrale og kontroversielle påstande.
Et argument kommer sjældent alene
Argumenter kommer sjælden alene, de optræder i flok, når der er flere i gang på samme tid, kan man forholde sig på to måder, der kan være den parallelstruktur eller hierarkisk struktur.
Parallelstruktur: her gives belæg for den samme påstand.
Igen kan der ses på belæg på side 13.
Hierarkisk struktur: se side 14.
De sidste sider er der sort tekst og de vil blive læst
Hej Annette,
SvarSletJeg har lidt svært ved at se, hvor du har ovenstående fra?
Jeg kan forstå, at det er fra en tekst af en art. Hvilken? Hvad hedder forfatteren? Hvor er den udgivet?
Er det dit resume af en tekst, eller er der citater i indlæget?
VH. Erika *nysgerrig*
Hej det er en tekst vi har fået fra Karen og det er Signe Hegelund som har skrevet den, det er mest citater som jeg har skrevet. Den var svære og nået tør at læse.
SvarSlet