En håndsrækning
De stikord som jeg fik skrevet Den 29/3/2011.
Udfordring
• Meget læsestof
• Stor arbejdspres
• Overskudlighed
• Studie tid ( mgl) / undervisningstid
Afklaring opgaver
• Pæd. – uge22
• Pædagogens kropslighed (Mette) – 20.april. Aflever uge 15.
• Sundhedsfremme (Susanne) 21
Spørgsmål.
Hvad gør man, hvis man har med udsatte voksne at gøre – etisk problemer? (sagt nej)
Glæder ved studie.
Når man forstår det
Tid til forberedelse
Fællesskab – at ses
SKB- være sammen på en anden måde
Gruppe synergi og deles om opgaver.
Øje for egen læring
søndag den 3. april 2011
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
(vedtaget i FN den 13. december 2006, i det danske folketing den 28. Maj 2009.red.)
Formål
Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlægende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Artikel 30
Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt.
5. At sikre, at personer med handicap har mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicapspecifikke idræt aktiviteter og rekreative tilbud, og med henblik herpå at tilskyde til, at de på lige fod med andre får passende instruktion, træning og ressourcer.
(vedtaget i FN den 13. december 2006, i det danske folketing den 28. Maj 2009.red.)
Formål
Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlægende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Artikel 30
Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt.
5. At sikre, at personer med handicap har mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicapspecifikke idræt aktiviteter og rekreative tilbud, og med henblik herpå at tilskyde til, at de på lige fod med andre får passende instruktion, træning og ressourcer.
fredag den 1. april 2011
Forforståelse af mit kropssprog. D.15/3/2011
Jeg har, hvad jeg selv mener et åben kropssprog i forhold til mit arbejde, med voksen med funktionsnedsættelse. Prøver at være observerende og reflekterende i de ting jeg gør i og overfor disse mennesker. Bruger mig selv som redskab. Ser dem i øjnene og være lyttende og fortæller dem hvem jeg er, prøve at tolker deres kropssprog. Så er spørgsmålet ….. gør jeg så det jeg tror jeg gør. Når jeg har set det forløb med massage, som jeg har været deltagende i, kan jeg se hvad det jeg gør lige i den situation.
Mennesket i bevægelse D 14/3/2011
Mennesket i bevægelse, af Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen
Personlige og sociale kompetencer s.66
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man bevæger sig. Den måde man gør med kroppen, bliver til vores kropsopfattelse og derved også vores selvopfattelse.
Den holdning vi har til vores krop og bevægelse, bevist eller ubevist får konsekvenser for vores handlinger, også når vi modtager eller giver undervisning eller behandling(terapeut).
Bevægelse aktiviteter kan der igennem danne ramme om udviklingen af personlige og socialekompetence.
Følelser og tanker er knyttet til den personlige kompetencer og er rettet mod selvforståelse og identitetsdannelse. ( Stelter 1995) og peger på gode kropslige oplevelser, så man føler at man er noget og oplever at man kan noget.
Bevægelse er en måde at være i dialog med andre mennesker på. Der er mulighed for at udvikle sociale kompetencer, som empati, indføling og solidaritet.
Kropsbevidsthed og sundhed s. 162
Kropsbevidsthed er at lægge mærke til hvordan andre mennesker har det og mærke hvordan man selv har det. Ofte mærker man først kroppen når den har problemer og smerter, vi er mindre gode til at mærke nydelsen, og behaget i kroppen.
Pædagoguddannelsen på tværs
7% kommer fra ord
38% fra stemmen
55% fra kropsprog.
Derfor kan der være nemt være tvivl om det sagte også er det man giver udtryk for, da de ikke altid stemmer overens. S322
Når man taler med et andet menneske
• Hvordan reagerer modtageren?
• Registrerer og perciperer (At bearbejde den egentlige sansning på baggrund af en bevidsthed om det sansedes art) den anden part den information og budskab, som afsender sender?
Det er vigtigt at personale kan skabe relationer til den enkelte, at man har et Åben kropsprog, har rumlighed, være lydhør over for forandringer ved den enkelt borger, Har kendskab til vedkommes livshistorie, da det giver forståelse for den enkelt borger, og den måde borgen reager på, møder den enkelte borge hvor han/hun er.
Omsorgspersoner har mulighed for at gennem, Gentle teaching fokuser på fire basale følelser, som det er nødvendigt at lære mennesker, som er sat udenfor livet:
• At føle sig sikker og tryg
• At føle sig værdsat og elsket
• At føle kærlighed og varme til andre
• At føle sig inkluderet i de fællesskaber, de lever i.
Omsorgspersoner bruger sig selv til at lære andre at bruge de fire søjler.
Det gælder om at være til stede, at når hun/han er sammen med en beboer, at der ikke tænkt på alt muligt andet. Er, reflekterer over om det er godt at være sammen med den enkelte borger, finder, udvikler, at netop den måde at være sammen på, skaber tryghed.
Empowerment betyder ” at skabe muligheder for at opnå magt” eller endnu enklere ” myndiggørelse”. I forhold til bevægelselæring i rehabiliteringsprocessen kan følgende definition anvendes: Empowerment er processen mod at øge sin personlige, sociale eller politiske magt, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation. Side 206
Personlige og sociale kompetencer s.66
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man bevæger sig. Den måde man gør med kroppen, bliver til vores kropsopfattelse og derved også vores selvopfattelse.
Den holdning vi har til vores krop og bevægelse, bevist eller ubevist får konsekvenser for vores handlinger, også når vi modtager eller giver undervisning eller behandling(terapeut).
Bevægelse aktiviteter kan der igennem danne ramme om udviklingen af personlige og socialekompetence.
Følelser og tanker er knyttet til den personlige kompetencer og er rettet mod selvforståelse og identitetsdannelse. ( Stelter 1995) og peger på gode kropslige oplevelser, så man føler at man er noget og oplever at man kan noget.
Bevægelse er en måde at være i dialog med andre mennesker på. Der er mulighed for at udvikle sociale kompetencer, som empati, indføling og solidaritet.
Kropsbevidsthed og sundhed s. 162
Kropsbevidsthed er at lægge mærke til hvordan andre mennesker har det og mærke hvordan man selv har det. Ofte mærker man først kroppen når den har problemer og smerter, vi er mindre gode til at mærke nydelsen, og behaget i kroppen.
Pædagoguddannelsen på tværs
7% kommer fra ord
38% fra stemmen
55% fra kropsprog.
Derfor kan der være nemt være tvivl om det sagte også er det man giver udtryk for, da de ikke altid stemmer overens. S322
Når man taler med et andet menneske
• Hvordan reagerer modtageren?
• Registrerer og perciperer (At bearbejde den egentlige sansning på baggrund af en bevidsthed om det sansedes art) den anden part den information og budskab, som afsender sender?
Det er vigtigt at personale kan skabe relationer til den enkelte, at man har et Åben kropsprog, har rumlighed, være lydhør over for forandringer ved den enkelt borger, Har kendskab til vedkommes livshistorie, da det giver forståelse for den enkelt borger, og den måde borgen reager på, møder den enkelte borge hvor han/hun er.
Omsorgspersoner har mulighed for at gennem, Gentle teaching fokuser på fire basale følelser, som det er nødvendigt at lære mennesker, som er sat udenfor livet:
• At føle sig sikker og tryg
• At føle sig værdsat og elsket
• At føle kærlighed og varme til andre
• At føle sig inkluderet i de fællesskaber, de lever i.
Omsorgspersoner bruger sig selv til at lære andre at bruge de fire søjler.
Det gælder om at være til stede, at når hun/han er sammen med en beboer, at der ikke tænkt på alt muligt andet. Er, reflekterer over om det er godt at være sammen med den enkelte borger, finder, udvikler, at netop den måde at være sammen på, skaber tryghed.
Empowerment betyder ” at skabe muligheder for at opnå magt” eller endnu enklere ” myndiggørelse”. I forhold til bevægelselæring i rehabiliteringsprocessen kan følgende definition anvendes: Empowerment er processen mod at øge sin personlige, sociale eller politiske magt, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation. Side 206
Paulo Friere. d 14/3/2011
Paulo Friere. PÆD
Empowerment.
Begrebet Empowerment har rod i 70’ernes kritiske pædagogiske. Ideer er udviklet af den brasilianske lære og filosof Paulo Friere (1977). Den er bygget på troen på, at alle mennesker har evner, som de kan trække på, når de skal tackle problemer de står over for.
Empowerment.
Begrebet Empowerment har rod i 70’ernes kritiske pædagogiske. Ideer er udviklet af den brasilianske lære og filosof Paulo Friere (1977). Den er bygget på troen på, at alle mennesker har evner, som de kan trække på, når de skal tackle problemer de står over for.
D.13/3/2011
13/3 2011 TV
Mandag på TV2 kommer der et program, om et menneske som er blevet anbragt på en institution.
Kl. 19:30
Nyheder og Man stjal min barndom. I året 1949 bliver Ib Petersen anbragt på det, man den gang kaldte for Åndssvageanstalten i Hammer Bakker. Knap 20 år senere kom han derfra og fik lov til at leve en normal tilværelse.
Mandag på TV2 kommer der et program, om et menneske som er blevet anbragt på en institution.
Kl. 19:30
Nyheder og Man stjal min barndom. I året 1949 bliver Ib Petersen anbragt på det, man den gang kaldte for Åndssvageanstalten i Hammer Bakker. Knap 20 år senere kom han derfra og fik lov til at leve en normal tilværelse.
Om HB’s massage film 13/3/2011
Om HB’s massage
HB er lige fyldt 85 år, har boet på institution siden 1958. HB er blind. Han kræver megen støtte for at være fysisk mobil, idet han har en speciel gang på grund af en spids fod.
HB er ikke i stand til verbalt at give udtryk for egen oplevelse af kropslige ressourcer eller hans funktionsnedsættelse. Han viser tydeligt, når der er noget han ikke kan/vil. Han er ligeledes tydelig i sit kropssprog – så det er muligt for personalet at tolke, hvad der glæder og behager ham, og hvornår han siger fra til noget som han ikke vil være med til.
HB er taktil sky og trækker sig tilbage fra for megen fysisk kontakt. Han kan dog godt lide at få et lille knus, men det skal ikke overdrives. (af mennesker han kender)
HB. bruge pædagogisk massage, så man derved kan komme tættere på HB. Han får zoneterapi hver anden uge, hvilket han nyder. Dette giver ham større tolerance for berøring.
Pædagogisk massage er fast skemalagt og del af HB. dagligdag og han viser glæde ved at deltage heri.
Det at jeg fik lov til og at han ville samarbejde med mig i fodmassagen, er at jeg har givet HB massage flere gange. når jeg tager kontakt med HB, siger jeg altid hvem jeg er, da han ikke kan se mig.
Dagen da vi var på besøg hvor han boer, var han højt råbende og jeg var spændt på om jeg kunne få love til at lave massagen sammen med HB. men efter at musiker var på, faldt han til ro og begyndt at samarbejde, ved at løfte hans fødder, når jeg bad om dette. Ellers prøvet jeg at gøre massagen så genkendeligt som mulig.
HB er lige fyldt 85 år, har boet på institution siden 1958. HB er blind. Han kræver megen støtte for at være fysisk mobil, idet han har en speciel gang på grund af en spids fod.
HB er ikke i stand til verbalt at give udtryk for egen oplevelse af kropslige ressourcer eller hans funktionsnedsættelse. Han viser tydeligt, når der er noget han ikke kan/vil. Han er ligeledes tydelig i sit kropssprog – så det er muligt for personalet at tolke, hvad der glæder og behager ham, og hvornår han siger fra til noget som han ikke vil være med til.
HB er taktil sky og trækker sig tilbage fra for megen fysisk kontakt. Han kan dog godt lide at få et lille knus, men det skal ikke overdrives. (af mennesker han kender)
HB. bruge pædagogisk massage, så man derved kan komme tættere på HB. Han får zoneterapi hver anden uge, hvilket han nyder. Dette giver ham større tolerance for berøring.
Pædagogisk massage er fast skemalagt og del af HB. dagligdag og han viser glæde ved at deltage heri.
Det at jeg fik lov til og at han ville samarbejde med mig i fodmassagen, er at jeg har givet HB massage flere gange. når jeg tager kontakt med HB, siger jeg altid hvem jeg er, da han ikke kan se mig.
Dagen da vi var på besøg hvor han boer, var han højt råbende og jeg var spændt på om jeg kunne få love til at lave massagen sammen med HB. men efter at musiker var på, faldt han til ro og begyndt at samarbejde, ved at løfte hans fødder, når jeg bad om dette. Ellers prøvet jeg at gøre massagen så genkendeligt som mulig.
Abonner på:
Opslag (Atom)