Mennesket i bevægelse, af Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen
Personlige og sociale kompetencer s.66
Det er ikke ligegyldigt, hvordan man bevæger sig. Den måde man gør med kroppen, bliver til vores kropsopfattelse og derved også vores selvopfattelse.
Den holdning vi har til vores krop og bevægelse, bevist eller ubevist får konsekvenser for vores handlinger, også når vi modtager eller giver undervisning eller behandling(terapeut).
Bevægelse aktiviteter kan der igennem danne ramme om udviklingen af personlige og socialekompetence.
Følelser og tanker er knyttet til den personlige kompetencer og er rettet mod selvforståelse og identitetsdannelse. ( Stelter 1995) og peger på gode kropslige oplevelser, så man føler at man er noget og oplever at man kan noget.
Bevægelse er en måde at være i dialog med andre mennesker på. Der er mulighed for at udvikle sociale kompetencer, som empati, indføling og solidaritet.
Kropsbevidsthed og sundhed s. 162
Kropsbevidsthed er at lægge mærke til hvordan andre mennesker har det og mærke hvordan man selv har det. Ofte mærker man først kroppen når den har problemer og smerter, vi er mindre gode til at mærke nydelsen, og behaget i kroppen.
Pædagoguddannelsen på tværs
7% kommer fra ord
38% fra stemmen
55% fra kropsprog.
Derfor kan der være nemt være tvivl om det sagte også er det man giver udtryk for, da de ikke altid stemmer overens. S322
Når man taler med et andet menneske
• Hvordan reagerer modtageren?
• Registrerer og perciperer (At bearbejde den egentlige sansning på baggrund af en bevidsthed om det sansedes art) den anden part den information og budskab, som afsender sender?
Det er vigtigt at personale kan skabe relationer til den enkelte, at man har et Åben kropsprog, har rumlighed, være lydhør over for forandringer ved den enkelt borger, Har kendskab til vedkommes livshistorie, da det giver forståelse for den enkelt borger, og den måde borgen reager på, møder den enkelte borge hvor han/hun er.
Omsorgspersoner har mulighed for at gennem, Gentle teaching fokuser på fire basale følelser, som det er nødvendigt at lære mennesker, som er sat udenfor livet:
• At føle sig sikker og tryg
• At føle sig værdsat og elsket
• At føle kærlighed og varme til andre
• At føle sig inkluderet i de fællesskaber, de lever i.
Omsorgspersoner bruger sig selv til at lære andre at bruge de fire søjler.
Det gælder om at være til stede, at når hun/han er sammen med en beboer, at der ikke tænkt på alt muligt andet. Er, reflekterer over om det er godt at være sammen med den enkelte borger, finder, udvikler, at netop den måde at være sammen på, skaber tryghed.
Empowerment betyder ” at skabe muligheder for at opnå magt” eller endnu enklere ” myndiggørelse”. I forhold til bevægelselæring i rehabiliteringsprocessen kan følgende definition anvendes: Empowerment er processen mod at øge sin personlige, sociale eller politiske magt, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation. Side 206
fredag den 1. april 2011
Paulo Friere. d 14/3/2011
Paulo Friere. PÆD
Empowerment.
Begrebet Empowerment har rod i 70’ernes kritiske pædagogiske. Ideer er udviklet af den brasilianske lære og filosof Paulo Friere (1977). Den er bygget på troen på, at alle mennesker har evner, som de kan trække på, når de skal tackle problemer de står over for.
Empowerment.
Begrebet Empowerment har rod i 70’ernes kritiske pædagogiske. Ideer er udviklet af den brasilianske lære og filosof Paulo Friere (1977). Den er bygget på troen på, at alle mennesker har evner, som de kan trække på, når de skal tackle problemer de står over for.
D.13/3/2011
13/3 2011 TV
Mandag på TV2 kommer der et program, om et menneske som er blevet anbragt på en institution.
Kl. 19:30
Nyheder og Man stjal min barndom. I året 1949 bliver Ib Petersen anbragt på det, man den gang kaldte for Åndssvageanstalten i Hammer Bakker. Knap 20 år senere kom han derfra og fik lov til at leve en normal tilværelse.
Mandag på TV2 kommer der et program, om et menneske som er blevet anbragt på en institution.
Kl. 19:30
Nyheder og Man stjal min barndom. I året 1949 bliver Ib Petersen anbragt på det, man den gang kaldte for Åndssvageanstalten i Hammer Bakker. Knap 20 år senere kom han derfra og fik lov til at leve en normal tilværelse.
Om HB’s massage film 13/3/2011
Om HB’s massage
HB er lige fyldt 85 år, har boet på institution siden 1958. HB er blind. Han kræver megen støtte for at være fysisk mobil, idet han har en speciel gang på grund af en spids fod.
HB er ikke i stand til verbalt at give udtryk for egen oplevelse af kropslige ressourcer eller hans funktionsnedsættelse. Han viser tydeligt, når der er noget han ikke kan/vil. Han er ligeledes tydelig i sit kropssprog – så det er muligt for personalet at tolke, hvad der glæder og behager ham, og hvornår han siger fra til noget som han ikke vil være med til.
HB er taktil sky og trækker sig tilbage fra for megen fysisk kontakt. Han kan dog godt lide at få et lille knus, men det skal ikke overdrives. (af mennesker han kender)
HB. bruge pædagogisk massage, så man derved kan komme tættere på HB. Han får zoneterapi hver anden uge, hvilket han nyder. Dette giver ham større tolerance for berøring.
Pædagogisk massage er fast skemalagt og del af HB. dagligdag og han viser glæde ved at deltage heri.
Det at jeg fik lov til og at han ville samarbejde med mig i fodmassagen, er at jeg har givet HB massage flere gange. når jeg tager kontakt med HB, siger jeg altid hvem jeg er, da han ikke kan se mig.
Dagen da vi var på besøg hvor han boer, var han højt råbende og jeg var spændt på om jeg kunne få love til at lave massagen sammen med HB. men efter at musiker var på, faldt han til ro og begyndt at samarbejde, ved at løfte hans fødder, når jeg bad om dette. Ellers prøvet jeg at gøre massagen så genkendeligt som mulig.
HB er lige fyldt 85 år, har boet på institution siden 1958. HB er blind. Han kræver megen støtte for at være fysisk mobil, idet han har en speciel gang på grund af en spids fod.
HB er ikke i stand til verbalt at give udtryk for egen oplevelse af kropslige ressourcer eller hans funktionsnedsættelse. Han viser tydeligt, når der er noget han ikke kan/vil. Han er ligeledes tydelig i sit kropssprog – så det er muligt for personalet at tolke, hvad der glæder og behager ham, og hvornår han siger fra til noget som han ikke vil være med til.
HB er taktil sky og trækker sig tilbage fra for megen fysisk kontakt. Han kan dog godt lide at få et lille knus, men det skal ikke overdrives. (af mennesker han kender)
HB. bruge pædagogisk massage, så man derved kan komme tættere på HB. Han får zoneterapi hver anden uge, hvilket han nyder. Dette giver ham større tolerance for berøring.
Pædagogisk massage er fast skemalagt og del af HB. dagligdag og han viser glæde ved at deltage heri.
Det at jeg fik lov til og at han ville samarbejde med mig i fodmassagen, er at jeg har givet HB massage flere gange. når jeg tager kontakt med HB, siger jeg altid hvem jeg er, da han ikke kan se mig.
Dagen da vi var på besøg hvor han boer, var han højt råbende og jeg var spændt på om jeg kunne få love til at lave massagen sammen med HB. men efter at musiker var på, faldt han til ro og begyndt at samarbejde, ved at løfte hans fødder, når jeg bad om dette. Ellers prøvet jeg at gøre massagen så genkendeligt som mulig.
tirsdag den 29. marts 2011
8.3 Berøring og massagemetoder ved taktil skyhed. D13/3/2011
8.3 Berøring og massagemetoder ved taktil skyhed.
Af: Tollefsen Eirik & Borup Hanne. Berøring & dens betydning.
Det er vigtig at starte med små kropsområder og efterhånden udbygge det stille og roligt. Så er modtageren fortrolig med hvad der skal ske og fortrolig med giveren. Der kan anvendes forskellige redskaber til massageformen.
Når der gives massage, skal giveren være opmærksom på følgende.
At der er forudsigelighed ved massages og den er lagt i faste rammer. Mange borger med taktil skyhed har brug for denne forudsigelighed, til at skabe overblik og føle sig tryg.
Der er vigtig at giveren er opmærksom på, hvordan modtageren regere på stimuli og derved undgå at gøre dem tilpas. De kan være irriteret eller overbelaste og dette kan forårsager at modtageren lukker af, bliver oprevet eller aggressiv.
De fleste mennesker har områder på kroppen som er mere trygt at andre røre ved. F.eks. håndryg, nakken, skulderen eller fødder. Giveren må prøve sig frem, hvad der er bedst for den enkelte. Hvis modtageren undervejs i berøring/ massagen bliver utryg og urolig, vendes der tilbage til tryghedspunktet og på den måde berolig modtageren. Nu kan giveren vælge at forsætte eller afslutte behandlingen.
Varigheden af en berøring/massage kan udføres på forskellige måde.
Man kan tælle højt mens man laver et tryk, synge en sang eller spille musik.
Det er vigtig at afslutte forløbet inden at modtageren viser ubehag eller bliver utålmodig og skubber giveren væk. Det skal forgår på en positiv måde, som vil fremmer næst møde.
Som givere må man være klar over at sanseindtryk kan opfattes, tolkes og opleves på forskellige måder af modtageren. Eks.:
At blive pakket ind i et tæppe kan for en være ensbetydende med følelsen af tryghed og afgrænsethed – for den andre vil nøjagtig samme hanlig bliver forbundet med en følelse af angst, ubehag, fastlåshed, tvang og tab af selvbestemmelse.
Hvis en berøring f.eks. et klap på skulderen opleves pludseligt og uventet, vil en modtager spontant værge for sig – en anden kan godt lide det og føler glæde og anerkendelse ved en hurtig fast venskabelig ”hilsen” i forbifarten
Der er to eksempler på forskellige taktil skyhed i borgen ”Berøring & dens betydning s. 82”
Peter 9 år D.A.M.P. Asbergers syndrom, var lige startet i institutionen. Der havde de helkropsmassage og de fleste børn benyttet sig af det. Peter ville også, da han havde set sin ven Søren få det.
Pædagogen fortæller, at hun hurtig fik en fornemmelse for at der var nået galt. Peter kunne ikke lide at blive rørt ved. Pædagogen havde fået et mindre chok, og hun gjorde massagen hurtig færdig og fik afsluttet roligt. Pædagogen udtænkte en leg som var med sandpapir i forskellige grovheder. Dem kunne Peter godt lide og da der var gået 2 år, lykkes det pædagogen at få lov til at massager Peters bare ben og arme. Hans ønske var, at han havde ømme ben efter skiløb.
Klaus er 46 år og fysisk/ psykisk udviklingshæmmet. Han har ind i mellem med voldsomme udbrud hvor han løber rundt og råber, jeg vil have ”muffetrøjen” på. Førhen i ældre tid, var han blevet lagt i sådan en, men det må man ikke mere. For at imøde komme hans ønske, gik en pædagog bag om ham og fastholdt ham i en beroligende omfavnelse og kort tid efter faldt Klaus til ro. Klaus er godt selv klar over, at han har brug for hjælp. Da fastholdelsen har virket så godt, at der nu er lavet i handleplanen, at han en gang om ugen skal tilbydes, fast afgrænset trykmassage. Han pakkes altid stramt ind i et tæppe, og ligger og nyder det i ca. 5 til 10 min. Der går nu længer tid mellem at Klaus har sine udbrud.
Af: Tollefsen Eirik & Borup Hanne. Berøring & dens betydning.
Det er vigtig at starte med små kropsområder og efterhånden udbygge det stille og roligt. Så er modtageren fortrolig med hvad der skal ske og fortrolig med giveren. Der kan anvendes forskellige redskaber til massageformen.
Når der gives massage, skal giveren være opmærksom på følgende.
At der er forudsigelighed ved massages og den er lagt i faste rammer. Mange borger med taktil skyhed har brug for denne forudsigelighed, til at skabe overblik og føle sig tryg.
Der er vigtig at giveren er opmærksom på, hvordan modtageren regere på stimuli og derved undgå at gøre dem tilpas. De kan være irriteret eller overbelaste og dette kan forårsager at modtageren lukker af, bliver oprevet eller aggressiv.
De fleste mennesker har områder på kroppen som er mere trygt at andre røre ved. F.eks. håndryg, nakken, skulderen eller fødder. Giveren må prøve sig frem, hvad der er bedst for den enkelte. Hvis modtageren undervejs i berøring/ massagen bliver utryg og urolig, vendes der tilbage til tryghedspunktet og på den måde berolig modtageren. Nu kan giveren vælge at forsætte eller afslutte behandlingen.
Varigheden af en berøring/massage kan udføres på forskellige måde.
Man kan tælle højt mens man laver et tryk, synge en sang eller spille musik.
Det er vigtig at afslutte forløbet inden at modtageren viser ubehag eller bliver utålmodig og skubber giveren væk. Det skal forgår på en positiv måde, som vil fremmer næst møde.
Som givere må man være klar over at sanseindtryk kan opfattes, tolkes og opleves på forskellige måder af modtageren. Eks.:
At blive pakket ind i et tæppe kan for en være ensbetydende med følelsen af tryghed og afgrænsethed – for den andre vil nøjagtig samme hanlig bliver forbundet med en følelse af angst, ubehag, fastlåshed, tvang og tab af selvbestemmelse.
Hvis en berøring f.eks. et klap på skulderen opleves pludseligt og uventet, vil en modtager spontant værge for sig – en anden kan godt lide det og føler glæde og anerkendelse ved en hurtig fast venskabelig ”hilsen” i forbifarten
Der er to eksempler på forskellige taktil skyhed i borgen ”Berøring & dens betydning s. 82”
Peter 9 år D.A.M.P. Asbergers syndrom, var lige startet i institutionen. Der havde de helkropsmassage og de fleste børn benyttet sig af det. Peter ville også, da han havde set sin ven Søren få det.
Pædagogen fortæller, at hun hurtig fik en fornemmelse for at der var nået galt. Peter kunne ikke lide at blive rørt ved. Pædagogen havde fået et mindre chok, og hun gjorde massagen hurtig færdig og fik afsluttet roligt. Pædagogen udtænkte en leg som var med sandpapir i forskellige grovheder. Dem kunne Peter godt lide og da der var gået 2 år, lykkes det pædagogen at få lov til at massager Peters bare ben og arme. Hans ønske var, at han havde ømme ben efter skiløb.
Klaus er 46 år og fysisk/ psykisk udviklingshæmmet. Han har ind i mellem med voldsomme udbrud hvor han løber rundt og råber, jeg vil have ”muffetrøjen” på. Førhen i ældre tid, var han blevet lagt i sådan en, men det må man ikke mere. For at imøde komme hans ønske, gik en pædagog bag om ham og fastholdt ham i en beroligende omfavnelse og kort tid efter faldt Klaus til ro. Klaus er godt selv klar over, at han har brug for hjælp. Da fastholdelsen har virket så godt, at der nu er lavet i handleplanen, at han en gang om ugen skal tilbydes, fast afgrænset trykmassage. Han pakkes altid stramt ind i et tæppe, og ligger og nyder det i ca. 5 til 10 min. Der går nu længer tid mellem at Klaus har sine udbrud.
fredag den 25. marts 2011
Fredag
Hej
vil lige skrive at jeg ikke er fraværende, men meget nærværende i min IIS opgave. Derfor har jeg ikke skrevet noget og lagt herud.
håber alle får en dejlig weekend, min stå i arbejdstegn. så jeg ser frem til en stille uge i den som kommer.
Hilsen
Annette
vil lige skrive at jeg ikke er fraværende, men meget nærværende i min IIS opgave. Derfor har jeg ikke skrevet noget og lagt herud.
håber alle får en dejlig weekend, min stå i arbejdstegn. så jeg ser frem til en stille uge i den som kommer.
Hilsen
Annette
fredag den 11. marts 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)